Ni personer reddet fra synkende sejlbåd

Tysk sejlbåd kaldte mayday, da den med knækket ror begyndte at tage vand ind nord for Bornholm.

Ni personer reddet fra synkende sejlbåd

Roret var knækket og båden tog vand ind, så ni personer i en tysk sejlbåd måtte tirsdag morgen gå i redningsflåden nord for Bornholm.

De fik kaldt mayday over Lyngby Radio, og straks gik flere både til undsætning.

Hurtigfærgen Bornholm Express kom som den første til stedet og blev ved de nødstedte sejlere, indtil redningsbåden fra Rønne nåede frem.

- Da den kom frem, var det kun 10 centimeter af skroget, der stak op over vandet, siger vagthavende officer hos Søværnets Operative Kommando.

Det vides endnu ikke, hvorfor den 50 fod store sejlbåd kom i problemer. Men alle ni er nu kommet om bord i redningsbåden og er på vej tilbage til Rønne.

- Men sejlbåden stod ikke til at redde, så den gik ned, siger den vagthavende.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.