Graviditet

Ni spændende måneder

Jordemoderen hjælper, mens man venter på noget, man ikke helt ved hvad er

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Gra­vi­de kan bl.a. få lyt­tet på bar­nets hjer­te­lyd hos jor­de­mo­der Lui­se Grå­kjær An­der­sen i Café Sund Start.

HJØRRING:Jordemoder Luise Gråkjær Andersen har det privilegium, at de mennesker, hun arbejder med, så godt som alle sammen er glade og glæder sig rigtigt meget til det, hun hjælper dem med at forberede sig på: At deres barn kommer til verden. Graviditeten er en meget speciel tid, hvor man venter på noget, som man ikke helt ved hvad er. - De fleste glæder sig meget til at skulle være en familie, fortæller Luise Gråkjær Andersen. Det er i bund og grund et mirakel, som vokser inden i kvinden, og der sker mange forandringer, som man skal forholde sig til. Bekymringer er der selvfølgelig også. Det er jo noget helt nyt og ukendt, og man ved ikke rigtig, hvad man går ind til. - Deres tanker drejer sig meget om usikkerhed omkring fødslen. Mange tænker også over, hvordan det nu skal gå at lære at amme. Nogle er lidt bekymrede for, om de nu kan klare det. Men de går alligevel ind til det med et åbent sind og tager det, som det kommer, er Luise Gråkjær Andersens erfaring. I sit arbejde som jordemoder har hun kontakt med mange kommende forældre, både når de skal føde og under de samtaler og undersøgelser, som går forud. I Café Sund Start får hun besøg af gravide, der har brug for forskellige ting - det kan være f.eks. at få lyttet barnets hjertelyd, hvis moren er i tvivl om, om hun har mærket liv. Eller hvis ældre søskende skal have lov at være med. Nogle gange handler det også om at få en snak, og her kan jordemoderen være til hjælp og støtte. - Det kan være parproblemer, f.eks. en gravid, der overvejer at gå fra sin kæreste. Eller det kan være spørgsmål omkring søskendejalousi. Jeg har også oplevet mange gange, at vi har snakket om det at blive en familie i forhold til sex. Der kan parret godt gå lidt to forskellige veje, og det kan være godt at få snakket om det, fortæller Luise Gråkjær Andersen. Hun oplever, at alderen på de kommende forældre godt kan gøre en forskel på, hvordan de har det i den ni måneder lange ventetid. - Nu er gennemsnittet for førstegangsfødende oppe på 28-29 år, og det er typisk folk, der synes de er kommet til det sted i deres liv nu, hvor de er parate til at få børn - og de glæder sig bare rigtig meget, siger Luise Gråkjær Andersen. Ældre forældre oppe omkring de 40 år er typisk mere bekymrede end yngre. Både pga. alderen men også fordi det typisk er en længsel for dem at få et barn, og det har ofte været et rigtigt stort ønske gennem måske mange år. - Nogle har opgivet, og så er det sket alligevel. De er klar med hus, bil og har styr på det hele, og de ved godt, at det er ved at være sidste chance, fortæller Luise Gråkjær Andersen, der oplever, at langt de fleste klarer den forandringsfyldte tid rigtigt godt. Således forberedt af jordemoderen går de førstegangsfødende ind til en helt speciel oplevelse, som de umuligt kan forestille sig på forhånd. Selve fødslerne kan i sagens natur udvikle sig på et hav af forskellige måder, og det er en begivenhed, som de fleste har brug for at snakke om bagefter uanset om det er forløbet fredeligt eller dramatisk. - Alle får tilbud om at få en samtale bagefter, hvor vi snakker fødslen igennem. Det kan godt have betydning for den næste fødsel, hvis de skal have flere børn, siger Luise Gråkjær Andersen.