Røverier

Ni unge røvere fortsat fængslet

HJØRRING:Otte af ni unge mænd i alderen 16 til 24 år, der er varetægstfængslet i forbindelse med seks røverier i Hjørring-området fra julen og henover nytår, fik fredag ved retten i Hjørring varetægtsfængslingen forlænget i yderligere fire uger. Det besluttede dommeren på skriftligt grundlag. De ni røvere er fængselt i fem forskellige arresthuse landet over. Efter i starten at have siddet i isolation, er den nu ophævet for dem alle, oplyser vicekriminalkommissær, Jens Erik Poulsen, Hjørring Politi. De er sigtet for seks røverier, herunder to bankrøverier i Hjørring og Vrå og det grove overfald og røveri mod et ægtepar i Harken. Røverbanden, hvis medlemmer alle er fra lokalområdet, har både dansk og anden etnisk baggrund. Efterforskningen fortsætter, og politiet udelukker ikke, at der kan dukke flere navne op. - Men vi er ved at have godt styr på det, siger Jens Erik Poulsen. De anholdte har været afhørt flere gange, men vi mangler endnu svar på tekniske undersøgelser, før sagen kan berammes.kobber