Vin

Ni vine skal prøvesmages

Onsdag 2. april er der vinsmagning hos Købmanden i Bonderup, Jes Ottesen Sand. Der er smagsprøver på hele ni vine, og købmanden har allieret sig med vinkonsulent Børge Just Christensen, som kan guide de fremmødte gennem smagsoplevelserne. Børge Just Christensen vil fortælle om de ædle dråber og vil svare på spørgsmål. Hvis en vin falder i særlig god smag, er der en chance for at købe en flaske. Prisen inkluderer ost- og pølsebord, og der skal hentes billet i butikken senest 1. april.