Nibe Boldklub bag historisk sponsoraftale

Fodbold 1. april 2005 06:00

NIBE: Gennem mange år har Nibe Boldklub nyt godt af det lokale erhvervslivs opbakning, og det har været med til at fasttømre det økonomiske fundament under klubben. Nu er klubben klar til at præsentere et nyt og anderledes sponsorkoncept, idet der er tegnet kontrakt med 14 lokale virksomheder, der indgår som storsponsorer mod et årligt fast beløb. Den officielle præsentation finder sted lørdag forud for serie 1 holdets comeback i serie 1 mod Sulsted IF, hvor NB byder på sponsortræf klubhuset. - Vi har forhandlet os frem til en aftale med 14 storsponsorer, som hver bidrager med 12.000 kroner for et års sponsorat, fortæller formand Claus Holm forud for lørdagens træf. Han oplyser, at de fleste sponsorer allerede i flere år har været med, og han er meget glad, fordi flere har dykket dybere i pengekassen for at støtte den lokale fodboldklub. De 14 hovedsponsorer får deres firmalogo placeret centralt i klubhuset og i de ugentlige kampprogrammer: Spar Nord Bank, Nibe Festivalen, Torve Cafeen, Grønborg El, Vokslev Smede & Maskinværksted, Nibe Tømmerhandel, Midtbyens Køreskole, Nibe Caravan Center, Kimbo, Sølyst Kiosken, Tøjhuset, IPA, MBN International ApS og Nibe Avis.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...