EMNER

Nibe Festival smed 11 på porten

Natten til søndag smed Nibe festival seks gæster ud, og dermed nåede det samlede antal op på 11.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

- En stille og rolig festival taget i betragtning af, at 14.000 gæstede området hver dag, lyder kommentaren fra både sikkerheds- og læge-afdelingen. Foto: Henrik Bo

Tre af de seks kan nu formentlig se frem til en bøde på hver 3.000 kroner for at være indblandet i slagsmål, mens tre opførte sig voldeligt over for vagter, og to af dem kan nu se frem til et retsligt efterspil efter at have smadret en vagts briller. - Selv med seks flere udvisninger vil jeg dog betegne 11 i alt som et lavt antal taget i betragtning, at 14.000 opholdt sig på festivalpladsen hver dag, kommenterer festivalens sikkerhedschef, Ernst Winther Hansen. Læge Brian Sloth Christiansen fra lægevagten på Den Lille Fede opgør det samlede antal ambulancekørsler til Aalborg Sygehus til 10 mod 65 sidste år, hvor et narkotisk stof i omløb var med til at øge antallet af indlæggelser. - Nogle af patienterne led af alkoholforgiftning, andre af mindre alvorlige ting, som vi dog ikke kunne klare på stedet. Og i år blev vi helt og aldeles forskånet for narko-relaterede tilfælde, noterer læge Brian Sloth Christiansen. På fire døgn mod festivalens korps af samaritter samlet 2500 henvendelser, og det store flertal handlede om småskavanker som vabler og småsår.