Nibe forsvandt ud af kampen

Nibe 2. september 2002 08:00

Serie 2, kreds 8 Nibe-LKB 1-5 (1-1) Mål: 1-0 Jesper Møller, 1-1 Michael Zinck (straffe), 1-2 Nick Lundin, 1-3 Jacob Jokumsen, 1-4 Michael Zinck, 1-5 Jacob Jokumsen NIBE: Efter den flotte sejr i sidste uge på udebane over Skelund var forventningerne steget til Nibe forud for opgøret lørdag eftermiddag. Hjemmeholdet kom da også flot fra start, og føringen på 1-0 efter en ripost i det 25. minut af Jesper Møller var således fuldt fortjent. Det var blevet til flere chancer inden da og efter et langskud på stolpen af Bo Møller, lykkedes det i andet forsøg for målscoreren at passere gæsternes målmand. I de følgende minutter havde Nibe store muligheder for at komme yderligere foran, men helt alene igennem lykkedes det end ikke for Nibe-spillerne blot at skyde indenfor målrammen. I overtiden i første halvleg fik LKB tilkendt et hårdt dømt straffespark begået af Knud Tobiassen mod Michael Zinck og den chance udnyttede sidstnævnte i to forsøg til at udligne til 1-1. I starten af anden halvleg løb Nibe ind i et gult kort, og inden hjemmeholdet var fuldtallige igen, havde Nick Lundin bragt LKB foran på en friløber. Herefter forsvandt hjemmeholdet mere og mere ud af kampen og i det 65. minut blev det 3-1 til gæsterne, da Jacob Jokumsen med hovedet dirigerede et frispark fra Jesper Hjorth i nettet. For hjemmeholdet blev det ikke bedre af at målmand Peter Holm måtte udgå med en skade, så i det 69. minut blev det 4-1 på et bragende flot langskud af Michael Zinck og det på trods af, at gæsterne var en spiller i undertal på det tidspunkt. Sidste scoring faldt ti minutter før tid og igen var det en særdeles velspillende Jacob Jokumsen, der var på pletten. mølbæk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...