Musik

Nibe-fremstød i Aalborg

Nibe indtager Tolbod Plads på lørdag med musik, sild og mikrobrygget øl

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

... og en mik­ro­bryg­get øl fra Nibe, når køb­sta­den ind­ta­ger Tolbod Plads. ar­kiv­fo­to: mar­tin dam­gård

AALBORG:På lørdag indtager Nibe Toldbod Plads i Aalborg. Her vil købstaden byde på noget for ørerne, øjnene og ganen. Sildene vil blive sejlet fra Nibe og hen til kajkanten tæt på Toldbod Plads. Her vil en kok tilberede sild, mens det nyåbnede Nibe Bryghus vil servere det lokale bryg. Desuden vil Nibe Festivals mobilscene præsentere flere musiknavne som bl.a. Terje Messel. Nibe-dagen er et samarbejde mellem bl.a. John Bull Pub, Nibe Bryghus og Kulturforeningen Aalborg, der har skabt liv på byens pladser. Byens bedste sild vil også blive kåret. Formanden for Kulturforeningen Mogens Sørensen ser frem til arrangementet 16. juni og til at skabe liv på Tolbod Plads i fremtiden. - Nibe tager alle de gode ting med herind, øl lige fra det nyåbnede bryggeri og musik fra Nibe festival, siger Mogens Sørensen. Arrangørerne vil med arrangementet gøre opmærksom på, at Nibe er et spændende sted. - Man kan sige, at det bliver et lille Nibe i den centrale del af byen. Arrangementet er ment som en goddagfest til Nibe, og Mogens Sørensen vil ikke afvise, at der kommer lignende arrangementer for de tidligere Hals og Sejlflod kommuner. - Hvem siger, at der ikke kommer en fest for Hals i 2008. To biografdirektører vil stå bag hanerne nemlig byrådsmedlem Hans Henrik Henriksen (S) fra biografen i Nibe og biografdirektør Boye Elimar fra Aalborg. Nibe Bryghus åbnede for nylig og har netop indgået en samarbejdsaftale med John Bull Pub. Med i samarbejdet om Nibe-dagen er også ”Sildedage i Nibe”, Lions Club Nibe, Nibe Turistforening, Nibe Snapselaug, Nibe Kaaglaug samt Aalborg City.