Virksomhedsøkonomi

Nibe-investor går konkurs

Niels Færch - fra den hovedrige Færch-familie i Holstebro - har indgivet konkursbegæring mod eget holdingselskab

Niels Færch har indgivet konkursbegæring mod sit eget holdingselskab. Arkivfoto: Martin Damgård

Niels Færch har indgivet konkursbegæring mod sit eget holdingselskab. Arkivfoto: Martin Damgård

NIBE/AARS:Den kendte ejendomsinvestor Niels Færch, der har investeringer i 80-100 ejendomme i blandt andet Aars og Nibe, er gået konkurs med sit moderselskab.

Det skriver Børsen onsdag.

Konkursbegæringen er angiveligt indgivet til Skifteretten i Aalborg 26. februar, og gælden skulle være i størrelsesorden 200 millioner kroner.

- Jeg har gennem fire år forsøgt at vende udviklingen i selskaberne, men har måttet erkende, at det ikke har kunnet lade sig gøre. På baggrund af dette og grundet store personlige omkostninger valgte jeg selv i forrige uge at indgive konkursbegæring mod mit holdingselskab, skriver Niels Færch i en mail til Børsen.

Samlet minus på 200 millioner

Ifølge Niels Færchs oplysninger til Børsen har Vestjysk Bank som storkreditor hos Færchs holdingselskab overtaget driften af de mellem 80 og 100 ejendomme, som holdingselskabet ejede.

På sigt forventer kuratoren i holdingselskabets bo at ejendommene skal sælges, så bankens tab på lånene til ejendomsinvestoren kan minimeres.

Niels Færchs selskaber skulle ifølge Børsens oplysninger angiveligt ved udgangen af 2011 vise et samlet minus på cirka 200 millioner kroner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst