Nibe klar med årets program
Den største festival i Nordjylland afslører de sidste navne
MUSIK: Når kalenderen siger sommer, og vejret forhåbentlig fortæller det samme, vil Nibe Festival vanen tro byde en masse unge og garvede festivalgæster velkommen.
Nu er de sidste navne, der skal skabe fest og stemning på årets festival, blevet afsløret, og det glæder festivalleder Peter Møller Madsen:
- I år har vi fået sammensat et program af nogle meget kendte navne, upcoming bands og noget eksklusivt, der passer på festivalen, siger Peter Møller Madsen.
De nye navne, der fuldender Nibe Festival 2018, er blandt mange andre Suspekt, Carpark North, Burhan G, Lil Xan. Gangway, Node, Medina, Louis Samson og Souvenirs.
Suspekt blev faktisk allerede offentliggjort 2. april, da de i samarbejde med Nibe Festival og festivallederen havde planlagt en aprilsnar, hvor Nibe Festival insinuerede, at Suspekt ikke måtte optræde i år grundet økonomiske uenigheder.
Aprilsnaren var vellykket, og Peter Møller Madsen blev ringet op af Ekstra Bladet, der ville sikre sig, at der rent faktisk var tale om en aprilsnar og ikke en reel historie.
Så Suspekt-tilhængere kan ånde lettet op og se frem til, at det populære band for 11. år i træk gæster Skalskoven.
Festivallederen lægger vægt på, at Nibe Festival gør en dyd ud af at have et unikt program, og resultatet i år er de overstående navne samt de tidligere offentliggjorte bands og artister.
- Vi har et program, som er unikt for Nibe. Festivalen er og skal altid være noget særligt, siger Peter Møller Madsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.