Bryggerier

Nibe kom på øllets Danmarkskort

Limfjordsbyen er nu med i den skærpede kamp om at dække de kræsne øldrikkeres tørst

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Me­get pas­sen­de lig­ger Nibes nye bryg­hus på Bryg­gen i en byg­ning, der er op­ført i sam­me stil som de ek­si­ste­ren­de byg­nin­ger på ste­det. Foto: Jan Sø­ren­sen

Øl er godt - især når det er brygget lokalt. Den holdning bliver delt af stadig flere, og i sommer kom også Nibe på Danmarkskortet for byer med eget mikrobryggeri. Dermed kom Limfjordsbyen i selskab med nordjyske byer som Løkken, Thisted, Skagen og Aalborg samt øen Fur. Og flere er undervejs, idet der arbejdes med planer for mikrobryggerier i byer som Hjørring, Hobro, Sindal og Sæby. På landsplan er der skønsmæssigt 100 mikrobryggerier. I Nibe er det Antoni Aagaard Madsen, der to gange hver uge blander 1000 liter vand, malt, gær og humle. Tre til fem uger senere er den gyldne væske klar til at væde de tørstige ganer, hvoraf de fleste har befundet sig på den nærliggende restaurant Bryggen, hvor den serveres som husets fadøl. For det nyindviede bryggeri udgør restauranten, som det indirekte er forbundet med, en vigtig del af konceptet, der skal sikre foretagendet i den konkurrence, som bliver stadig hårdere i takt med bryghusenes fremmarch. Lokal servering På tilsvarende vis er de førnævnte bryggerier mere eller mindre tæt knyttet til lokale serveringssteder. - Der dukker jo hele tiden nye specialøl op, og så er det vigtigt med en fast afsætningskanal, forklarer Nibes brygger, som i den forbindelse påpeger, at en solid lokal forankring er vigtig. Den har man i Nibe som de fleste andre steder sikret ved at finansiere bryggeriet med enten anparter eller aktier, hvoraf langt hovedparten er solgt til lokale borgere. I Nibes tilfælde er de knap fire millioner kroner, det har kostet at etablere bryggeriet, skaffet til veje gennem salg af 400 anparter á 10.000 kroner. - Det er meget vigtigt, at lokalbefolkningen støtter bryggeriet og også køber øllet herfra. Nibeøl skal være det lokalt foretrukne mærke, forklarer Antoni Aagaard Madsen. Besværlige flasker For at opnå det, har det været nødvendigt for Nibe Bryghus at gå på flasker. Omend det sker modvilligt. - Det er langt nemmere og billigere at levere på fad, siger bryggeren, der vurderer, at tapning på flaske medfører en meromkostning på syv-otte kroner, fordi alle processer foregår manuelt. Konsekvensen er en pris på 28 kroner plus pant per flaske øl. Bryggeren erkender, at det umiddelbart virker meget dyrt. - Men prisen er nødvendig, hvis vi skal have dækket vores omkostninger. Vores produktionsomkostninger er cirka 10 gange så høje som hos ølgiganter som Carlsberg. - Alene flasken, som vi ikke kan genbruge, koster os to kroner, siger han og konstaterer i samme åndedrag, at der ingen vej er udenom flaskerne, hvis Nibe Bryghus skal opfattes som et rigtigt bryggeri. - Det er afgørende, at kunderne også kan købe Nibeøl på flaske, siger han. En væsentlig forklaring på dét er, at specialøl i et vist omfang har overtaget den rolle, vin havde tidligere. Hvilket også er forklaringen på, at der er købere til de dyre øl. Øl i stedet for vin - Mange har erstattet den traditionelle vin med specialøl som værtsgave, når de er inviteret i byen. Hvor man tidligere talte om vin, er det i dag øl af forskellig slags, snakken går om. Folk vil gerne have noget at snakke om, og derfor er det vigtigt, at vi informerer om øllet, forklarer han. Her er internettet og en god hjemmeside et vigtigt instrument og tilsvarende gælder de rundvisninger, som bryghuset er indrettet med særlig henblik på. Den perfekte øl For virksomheden i Nibe har ikke bare til formål at brygge øl, det skal også fungere som en attraktion, der i sig selv kan trække udefrakommende til. - Derfor har vi gjort noget særligt for at præsentere bryggeriet for vores gæster. - Nibe ligger smukt, men har ikke som Skagen og Løkken mange turister, som sikrer kunder udefra til den lokale bryg, så vi må gøre en ekstra indsats, siger Nibes brygger. Som har været rimelig tilfreds med de første aftapninger. - Sådan omkring 90 procents tilfreds. Enhver brygger har en idé om den helt perfekte øl, men at ramme den 100 procent, det er straks en anden sag, mener Antoni Aagaard Madsen.