Nice tuna fra Nice

Forret

Det skal du bruge (4 personer) Cirka 300 g flot fersk tunloin, gerne den meget røde slags. 2 slags friske favorit krydderurter, eventuelt koriander og basilikum 8 vagtelæg 8 blommetomater på stilk 1 dl god mayonaise frisk ingefær 2 laurbærblade og 2 stjerneanis Hvidvinseddike Salt, sukker og peberkorn Sådan gør du: (Dagen før) Tomaterne pocheres tre minutter i lage lavet af lige dele hvidvinseddike, sukker og vand. Tilsæt lidt salt, hvide peberkorn, laurbærblade og stjerneanis. Stilles til afkøling. (Dagen før) Tunloin steges af på meget varm pande med lidt olie cirka 30 sekunder på hver side. Herefter krydres den og rulles i de friske, skyllede og hakkede krydderurter. Rul den tæt i folie eller stanniol og stilles på køl. Rør mayonnaisen med frisk ingefær, salt og peber. Smag den til undervejs. Vagtelæggene skal koges to minutter, og efter afkøling i koldt vand pilles de og deles halve. Anret med tunen skåret i skiver (en skive pr. person) med det øvrige tilbehør.