Nicki Bille stadig landsholdsaktuel efter balladenat

Nicki Bille kan godt optræde for landsholdet, selv om han i sidste uge blev tilbageholdt af norsk politi.

Nicki Bille stadig landsholdsaktuel efter balladenat

Når Morten Olsen i morgen tirsdag sætter navne på de spillere, der skal forsøge at sikre Danmark en plads i playoff-kampene i VM-kvalifikationen, kan Nicki Bille Nielsen meget vel være blandt de udvalgte.

Rosenborg-forwarden gjorde sig ellers uheldigt bemærket natten til fredag, hvor han havnede i slagsmål i forbindelse med en bytur.

Balladen resulterede i, at politiet tog ham med på stationen, og danskeren er senere blevet tildelt en bøde på 10.000 norske kroner for at forstyrre den offentlige orden.

Det diskvalificerer ham dog ikke fra en plads på landsholdet, siger Dansk Boldspil-Unions (DBU) informationschef, Lars Berendt, til sporten. dk:

- Vi har i DBU haft episoder hen ad vejen med spillere, der har befundet sig i lignende situationer.

- Også der har det været DBU's holdning, at når spilleren har udstået sit mellemværende med samfundet, er det også udstået i forhold til DBU, siger Berendt.

Nicki Bille var med i den seneste landsholdstrup og var også med i startopstillingen, da Danmark besejrede Armenien 1-0 på udebane 10. september.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst