Nicki Sørensen misser sejr i semiklassiker

Tinkoff-Saxos danske veteran Nicki Sørensen blandede sig i finalen i Dwars door Vlaanderen.

Den danske cykelrytter Nicki Sørensen forsøgte onsdag forgæves at vinde den belgiske semiklassiker Dwars door Vlaanderen.

Tinkoff-Saxo-rytteren kørte i slutfasen væk fra hovedfeltet med tre andre ryttere - deriblandt den spanske stjerne Alejandro Valverde - i et forsøg på at fange hollandske Niki Terpstra.

Hollænderen, der kører for Omega Pharma-Quick-Step, var stukket af alene 30 kilometer fra mål.

Nicki Sørensen og hans tre følgesvende kunne trods et fint samarbejde ikke hente Terpstra, og med halvanden kilometer tilbage blev danskerens gruppe opslugt af feltet.

Den amerikanske sprinter Tyler Farrar spurtede sig til andenpladsen, efter at Terpstra var kørt over målstregen i ensom majestæt.

I 2010 vandt danske Matti Breschel Dwars door Vlaanderen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst