Nicklas Helenius scorer igen for Aston Villa

Nordjyden scorede mod Bochum og har nu nettet to gange for Aston Villa, der er på træningslejr i Tyskland.

Nicklas Helenius scorer igen for Aston Villa

Den tidligere AaB-angriber Nicklas Helenius har fået en fremragende start for sin nye klub Aston Villa.

Angriberen scorede søndag sit andet mål for Villa i forbindelse med klubbens træningslejr i Tyskland.

Helenius startede på bænken mod Bochum, men skulle blot bruge to minutter efter sin indskiftning i pausen på at komme på måltavlen. Scoringen til 1-0 blev dog senere udlignet, og opgøret mod 2. bundesliga-klubben endte 1-1.

I onsdags scorede den 22-årige dansker i sin debut, da Aston Villa spillede 1-1 mod sekundaholdet Rodinghausen.

Klubbens andet danske nyindkøb, forsvarsspilleren Jores Okore, var ikke med i søndagens opgør. Den tidligere FC Nordsjælland-spiller har pådraget sig en forstrækning.

Aston Villa er i Tyskland for at forberede sig til den kommende sæson i Premier League, der for Aston Villas vedkommende begynder 17. august ude mod Arsenal.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.