Nicolai Højgaard kommer godt fra start i Italian Open

Nicolai Højgaard er den bedste af syv danskere i golfturneringen Italian Open efter første runde.

Nicolai Højgaard er to slag fra de førende spillere efter første runde ved Italian Open. (Arkivfoto)

Nicolai Højgaard er to slag fra de førende spillere efter første runde ved Italian Open. (Arkivfoto)

KØBENHAVN:Nicolai Højgaard er bedste dansker efter første runde af Italian Open, der er en del af European Tour.

Den 20-årige dansker gik torsdagens 18 huller i 66 slag, hvilket er fem slag under banens par. Det er to slag mere end en førende trio af spillere og rækker til en foreløbig delt syvendeplads.

Højgaard leverede ud over seks birdies og tre bogeys også en flot eagle på 16. hul.

I sidste uge gik Nicolais tvillingbror, Rasmus Højgaard, hele vejen i Omega European Masters i Schweiz, der også er en del af European Tour.

Rasmus Højgaard er også med i Italian Open, men havde en mindre god første dag i et slag over par på en delt 73.-plads.

I alt syv danskere er på startlisten i Italian Open, og ligesom Rasmus Højgaard ligger Thorbjørn Olesen og Joachim B. Hansen i et slag over par

Lucas Bjerregaard og Søren Kjeldsen har brugt to slag mere end banens par, mens Jeff Winter har brugt fem slag over par.

Turneringen afvikles frem til søndag og har en samlet præmiesum på godt 22 millioner kroner.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden