Niels fra Lille Pandrup blev farmer i Iowa

I dag dyrker fjerde generation jorden i det bakkede terræn ved Elk Horn. Amerikanere er i stor stil begyndt at søge efter deres slægtninge i Danmark

Personregistrering 29. juni 2003 08:00

Niels Poulsen Eriksen kom til verden en novemberdag i 1860. Han begyndte livet i et lille og formentligt fattigt husmandssted i Lille Pandrup, Jetsmark Sogn, viser den dåbsattest, som Mae Petersen lægger frem på sit køkkenbord. Den 77-årige kvinde er barnebarn af Niels, som blev farmer i Iowa, USA. I dag dyrker hans oldebørn den selvsamme præriemuld, som nordjyden Niels for knap 100 år siden købte. Mae Petersen ejer også Niels Eriksens skudsmålsbog. Af den fremgår, at han som 14-årig knægt begyndte at tjene hos gårdejer S. P. Sørensen i Rødhus. Her var han i syv år, og måske var det under slidsomt markarbejde på Rødhus-kanten, at idéen om at søge lykken i Amerika voksede frem. - Jeg tror, min bedstefar var en eventyrer, der ønskede et bedre liv. Og det fik han, siger Mae Petersen, tidligere landsbyskolelærer og landmandskone. Hun er enke og var i 36 år gift med Glenn Petersen, hvis bedsteforældre kom fra Jylland og Ærø. Mae Petersen bor i Jacksonville Township nær Elk Horn og Kimballton, Iowa, den største danske bosætning i USA. Området ligger i et smukt bølgende landskab med runde bakker, der er så markante, at en biltur virker som kørsel i en rutsjebane. På disse kanter er den danske fortid tydeligere end noget andet sted i USA. De fleste jordejere i Jacksonville Township bærer stadig danske efternavne, og sådan er det i store dele af egnen omkring "De danske landsbyer", som Elk Horn og Kimballton kaldes. Det var ikke et tilfælde, at Elk Horn blev valgt som hjemsted for et dansk indvandrermuseum. Monumenter over nybyggere Mae Petersen bor på gården, som hun drev med sin afdøde mand. Ikke langt derfra bor sønnerne Carl og Wayne på hver deres farm. De driver i fællesskab et landbrug med næsten 1000 hektar jord. En lille del af arealet er de 160 acre, som oldefar Niels fra Lille Pandrup dyrkede i begyndelsen forrige århundrede. Selv om de har meget jord under plov, er udbyttet ikke nødvendigvis derefter. USA rammes også af kriser i landbruget. - 18 måneder i træk har svineproduktionen givet underskud. Der er ikke mange svinefarmere tilbage. Det meste produktion foregår i store fabrikker drevet af selskaber, fortæller Carl Petersen, der dårligt har tid til at tale med journalister, fordi de sidste soyabønner skal sås, inden regnen igen sætter en stopper for markarbejdet. Mae Petersen inviterer på en lille køretur til bedstefaderens farm. Stuehuset er revet ned, men lader og andre udhuse står stadig som monumenter over Eriksen-slægtens begyndelse i Amerika. Her i begyndelsen af juni står majsen spæd og næsten usynlig på markerne omkring den nedlagte gård. Men allerede sidst i juli vil den meget varme og sol have næret planterne til mere end mandshøjde. Vindmøllen fra Nr. Snede Syv miles fra Jacksonville ligger Elk Horn. En by, der har gjort sin danske arv til en turistattraktion. For 27 år siden samlede beboere og lokale firmaer penge ind og købte en faldefærdig vindmølle i Nr. Snede. Den blev pillet ned, fragtet til Iowa og genopført som "Den danske vindmølle i Elk Horn." I 1994 åbnede Det danske Indvandrermuseum i Elk Horn. Med gamle genstande, billeder og tekst fortæller det historien om folk fra det lille skandinaviske land, deres rejse over Atlanten og deres stræbsomme liv for at leve og overleve i Amerika. Som en del af museet blev der i 1995 dannet et slægtsforskningscenter, "Family History & Genealogy Center". Det har en stor samling materiale, som kan hjælpe amerikanere til at finde deres slægtninge i Danmark. Centeret blev indtil i fjor drevet udelukkende af frivillige kræfter. 77-årige Mae Petersen er med i korpset af frivllige. Centrets succes og den stadig voksende samling af materialer betød, at det i fjor fik sin første, lønnede leder, Michele McNabb, der er bibliotekar og naturligvis med danske aner. Hun studerede i to år på Århus Universitet i slutningen af 1960'erne og mestrer dansk. Genforening over havet Margaret Christensen, 77 år, er også hovedperson i oprettelsen af slægtforskningscentret. - Centerets væsentligste formål er at genforene amerikanske familier med deres familier i Danmark. Værktøjerne er blandt andet de danske kirkebøger, som mormonsamfundet i Utah har kopier af, forklarer Margaret Christensen. Amerikanere besøger eller skriver og ringer til centret i jagten på deres rødder. Interessen er stigende. - I dag er slægtsforskning formentlig den største hobby i USA. Det er et dejligt arbejde at hjælpe andre med at finde deres familier i Danmark, og vi involverer os meget i opgaven. Når det lykkes, er det meget, meget spændende, siger Margaret Christensen. Hun husker den ældre mand, som kom ind på centret og fik hjælp til at finde sin egen fars dåbsoplysninger i kopier af gamle kirkebøger fra Danmark. - Han græd, da han så faderens navn skrevet med gammel håndskrift i kirkebogen, husker Margaret Christensen, der ikke engang er dansk, men af engelsk/skotsk afstamning. Ægtemanden, Orvie, er imidlertid 100 procent dansker. Æbleskiver med sirup I Elk Horn er hovedgaden hver dag prydet af flag. Det amerikanske "Stars and Stribes" og det danske Dannebrog hænger side om side. 350 kilometer mod vest er Dannebrog også til stede. I staten Nebraska ligger byen, der fik navn efter det danske flag. Her har den danske identitet været under pres, men for få år siden fik byen godkendt den officielle titel "Danish Capital of Nebraska" - den danske hovedstad i Nebraska. Den gamle tradition med at fejre dansk grundlovsdag er genoplivet. Er man i Dannebrog under festen, undgår man ikke at smage æbleskiver. I "Dansk Hal" serverer menigheden fra Nysted Kirke frokost: Æbleskiver med sirup, stærk pølse, æblemos og kaffe. Ældre kvinder med efternavne som Madsen og Sorensen står i køkkenet, hvor de håndterer de karakteristiske pander med syv, og der er god gang i salget. Dannebrog lider under den stagnation, som rammer mange små byer på landet, fordi udviklingen er gået fra, at stort set alle var beskæftiget i landbruget til, at kun få har tilknytning til erhvervet. Shirley Johnson (født Nielsen) arbejder for at sikre ny fremgang i Dannebrog. Og for at bevare den danske identitet, som er tilbage. - I dag er vi danskere ikke længere i flertal i Dannebrog. Jeg er fuldblodsdansk, men gift med en nordmand, og vores datter har ikke giftet sig med en dansker, så det danske forsvinder, siger Shirley Johnson. Monumenter Tilbage i Elk Horn, Iowa, drejer 77-årige Mae Petersen sin bil ind på på kirkegården ved Bethlehem Lutheren Church. Kirken er placeret i det åbne land. På kirkegården står monumenter over menneskene, der har levet deres liv i dette hjørne af Iowa. De ældste gravsten er minder over folk, som begyndte deres liv i et fjernt land. På den åbne gravplads med udsigt over agerne med majs og soyabønner blæser en lun junivind. Her kan man mere end noget andet sted mærke suset fra egnens danske fortid. Blandt de indgraverede navne på stenene er det så godt som umuligt at finde et navn, der ikke er dansk. Her ligger Hansen, Jensen, Petersen, Nissen, Andersen, Olsen, Nielsen, Christensen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...