Niels Torp har luret på hekseprocessen

Når teaterstykket "Heksen i Bradsted" får premiere i Gryden i Rebild Bakker 16 maj bliver det med musik leveret af en lokal trio

Rebild Rokoko Trio, Klavs Pindstrup (tv), Tine Lilholt og Niels Torp, komponist, leverer musikken til Heksen i Bradsted. Privatfoto

Rebild Rokoko Trio, Klavs Pindstrup (tv), Tine Lilholt og Niels Torp, komponist, leverer musikken til Heksen i Bradsted. Privatfoto

Niels Torp har sagt ja til at komponere musikken til historien om væverkonen fra Bradsted, som anklages for hekseri i 1617. Niels Torp flyttede til Hjeds, et par kilometer fra Bradsted, for godt 20 år siden. - Dengang havde jeg faktisk luret på historien om hekseprocessen, men så kom der så mange andre ting. Nu får jeg chancen for at være med til at formidle den fantastiske historie, siger Niels Torp, der sammen med sine musikalske legekamerater i Rebild Rokoko Trio, Klavs Pindstrup og Tine Lilholt, vil skabe den musikalske side af fortællingen.