Nielsen jubler over fit AaB-trup
Træner Kent Nielsen råder over næsten fuldt hold til lørdagens træningskamp.

Kent Nielsen og AaB har hentet ni point i foråret. Foto: Michael Koch
AaB’s cheftræner Kent Nielsen er i et forrygende humør. Som dagene går, dufter han mere og mere muligheden for, for allerførste gang at kunne vælge fra alle hylder før en halvsæson. - En cheftræner vil jo altid sige, at han stiller med sit stærkeste hold. - Men det er da rigtigt, at vi nu for første gang måske kan stille til kamp helt uden skader, siger han otte dage for forårspremieren mod FC København. Passer på Bøgelund Kasper Bøgelund er godt nok sat på skånekost. Højrebackens akillessener har før drillet, og AaB’s cheftræner Kent Nielsen tør ikke tage chancer med Bøgelund her i opstarten. - Han har trænet meget på det seneste, og med hans skadeshistorik passer vi på. - Vi er opmærksomme, men overvejende positive omkring "Bøge", og jeg håber og tror, at han kan spille på lørdag mod Djurgården på Aalborg Stadion, fortæller Kent Nielsen. Jakob Ahlmann og Carsten Christensen døjer med lidt sygdom.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.