Nigeria vandt tredje afrikanske mesterskab

Finalefavoritterne fra Nigeria slog slutrundens store overraskelse med 1-0 i finalen i Africa Cup of Nations.

Nigeria vandt tredje afrikanske mesterskab

Med en 1-0 sejr over Burkina Faso vandt Nigeria søndag aften sin tredje afrikanske mesterskabstitel, da de to overraskelser stod over for hinanden i Africa Cup of Nations-finalen i Johannesburg.

De to hold mødtes også i turneringens første spillerunde i et opgør, der endte 1-1 efter en scoring fra Burkina Fasos Alain Traoré i overtiden.

Alligevel var Nigeria inden kampen klare favoritter til at tage mesterskabet foran turneringens helt store overraskelse fra Burkina Faso.

Det var da også holdet med to tidligere mesterskaber i bagagen, der kom bedst fra start og sad på det meste af spillet i første halvleg.

Trods mange fejlafleveringer fra begge mandskaber kunne Sunday Mba med sin scoring i det 39. minut sende nigerianerne til pause med en føring på 1-0.

Scoringen fik for en kort bemærkning burkinerne til at vågne lidt op og komme længere frem på banen i jagten på en udligning, men efter pausen var det igen nigerianerne der satte sig på det meste af spillet.

Trods flere store chancer til Nigeria i kampens sidste minutter, lykkedes det ikke favoritterne at få bolden over målstregen, og kampen endte 1-0 efter en lidt kedelig anden halvleg.

Sidst Nigeria kunne løfte pokalen med titlen som Afrikas bedste fodboldnation var i 1994, hvor

Mali spillede sig til bronze i Africa Cup of Nations i lørdagens kamp med Ghana med en sejr på 3-1.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst