Film

Nikolaj, Tomas og drengene

De laver film, og det har de altid villet, sammen og hver for sig

De har altid holdt sammen. Instruktøren og skuespilleren Tomas Villum Jensen, skuespilleren Nikolaj Lie Kaas og instruktøren og manuskriptforfatteren Anders Thomas Jensen. De har været kammerater siden gymnasiet - og de har altid vidst, at de ville være noget med film. Det er de så blevet. Tomas Villum Jensen og Nikolaj Lie Kaas var sammen på rollelisten i "Drengene fra Sct. Petri", begges første større filmjob. Det var Søren Kragh-Jacobsen, der instruerede filmen om Aalborg-sabotørerne Churchillklubben i 1991, og derfra gik vejen videre for begge. Tomas kom med i "Det forsømte forår" kort efter, og siden er det gået slag i slag: "Krummerne 2", "Roser og persille", "Krummerne 3", "Kun en pige", "Sidste time", "Nattens engel", "I Kina spiser de hunde", "Blinkende lygter", "Juliane", "Grev Axel", "Jolly Roger" og "Gamle mænd i nye biler" - alle som skuespiller. Desuden har han instrueret to gange "Min søsters børn", "Kærlighed ved første hik" - og senest komedien "Solkongen". I "Solkongen" spiller Nikolaj Lie Kaas hovedrollen som den lidt socialt udfordrede Tommy, der bliver kæreste med den noget ældre solcenter-millionøse, Birthe Neumann. Han fik både en Robert og en Bodil for "Drengene fra Sct. Petri", og han spillede sin første egentlige hovedrolle to år efter i Erik Clausens film om Carl Nielsen, "Min fynske barndom". Siden har det kørt for ham. Han har spillet sammen med Tomas Villum Jensen i flere omgange, både i "I Kina spiser de hunde", "Blinkende lygter", Jolly Roger" og "Gamle mænd i nye biler". Men spektret er vidt: "Idioterne", "Rembrandt", "Reconstruction", "Brødre", "Elsker dig for evigt". I "Solkongen" betød venskabet med instruktøren en del: - Det er nemt at sige ja, når det er Tomas, der ringer. Vi kender hinanden så godt, at vi ved på forhånd, at det kun kan blive sjovt. Når man arbejder sammen med folk, man kender, tør man mere. Tomas Villum Jensen havde det på samme måde: - Det er fantastisk at kunne vælge en spiller, man holder meget af og ved, at man fungerer perfekt sammen med. Det skulle bare være Nikolaj, siger han. Det skulle også bare være Anders Thomas Jensen, som de begge har arbejdet sammen med adskillige gange, lige siden Tomas Villum Jensens Oscar-nominerede kortfilm, "Ernst og lyset", som Anders skrev. - Jeg har haft historien om den unge fyr og den rige, lidt ældre kvinde i hovedet i årevis. Men nu kom den så endelig ud. Det er noget med den her forundring, man kan have over, hvad det er der sker for de her mange gamle mænd, der scorer helt unge piger, som aldersmæssigt kunne være deres børnebørn. Hvad er det for noget, spørger man sig selv. Særlig når man selv er en noget yngre fyr. Men så vender vi den altså om og lader det være kvinden, der finder en ung model denne gang, siger Tomas Villum Jensen. Nikolaj Lie Kaas havde ikke svært ved at finde den skikkelse frem, han ville give Tommy i "Solkongen". - Hæmmet, lidt langsom, ret utjekket og lidt for sig selv - det er mærkeligt nok et rollefag, der tit er tilfaldet mig. Jeg brugte faktisk udseendet som en vej ind, denne gang - jeg fandt simpelthen et billede af mig selv fra engang i firserne, da jeg var de her 14-15 år. Jamen, det flotteste garn, højt og fluffy og børstet tilbage, med midterskilning og ikke noget produkt i. Og så et par briller med meget store glas og sådan en bjælke hen over næsen. Det var ikke til at stå for, siger han. Den utjekkede, arbejdsløse, kontakthæmmede kontanthjælpsmodtager på scooter-knallert render så ind i en kvinde, der kunne være hans mor - og som er styrtende rig og suser rundt på hjemmebane i jetsettet og de kulørte blade. - Vi har prøvet at få så mange modsætninger som muligt til at mødes. Rig-fattig, ung-gammel, klog-dum, dumsmart-mundlam, scooter-Porsche. Der bliver virkelig malet med bred pensel hele vejen, siger Tomas Villum Jensen, der har nydt at gå hele vejen. - Jeg er altså en af den slags instruktører, der synes, at den amerikanske model er helt fed. Masser at tryk på, hele apparatet, flot skal det være. Man kan hurtigt få fedtet hår af alle de her danske film, der foregår i et parcelhuskøkken i cowboybukser, mener han. Nikolaj Lie Kaas nyder også kontrasterne: - Men det er vigtigt, at vores personer i filmen ikke ved, at de er komiske, ikke opfatter sig selv som småt begavede eller taberagtige. Det giver troværdighed og dermed også bedre humor, når personerne bare er sig selv og tager sig selv alvorligt. Man kan sagtens finde de egenskaber i sig selv. Vi har masser af ting indeni, som vi ikke har den største tiltro til selv, og udenpå med for den sags skyld. Og alle kan i hvert fald huske fra puberteten, hvordan det er. Vi kender alle til mindreværd. Min Tommy er en hovedperson, der ikke selv tager handling. Han ser det ske omkring sig. Men når han så endelig gør det, tager handlingen i sin egen hånd, så sker der også noget, siger Nikolaj Lie Kaas.