Sæby

Nikoline også ind i Sæby Syd

Cafeteria Panorama skifter navn til Nikolines Cafeteria Syd

SÆBY:Den 1. oktober skifter Cafeteria Panorama i Trafikcenter Sæby Syd navn til Nikolines Cafeteria Syd. Det sker, når familien Andersen efter succeshistorien med Nikolines Cafeteria i Transportcenter Nord i Vangen ved E45 åbner endnu et cafeteria. efter overtagelse af forpagtningen af cafeteriaet placeret i Trafikcenter Sæbys Syds centerbygning, der ejes af Im. Stiholt A/S. - Sydafdelingen kommer til at køre med det samme koncept som i Vangen - "mad som vor vor lavede den", fortæller Ninna Nikoline Andersen, der i 1997 åbnede i Vangen. - Med udvidelsen håber vi at kunne slå fast, at vi er kommet for at blive og ikke har ønske om at afvikle forretningen i Vangen, men i stedet vil udvide og udnytte og de trafikale muligheder det, at vi kommer til at ligge på begge sider af motorvejen. - Vi øger bl.a. kapaciteten, fordi vi ikke altid har plads nok i Vangen og samtidig har travlt med at tage imod telefonbestillinger om mad til at tage med hjem. Vi håber med syd-cafteriaet at kunne nedsætte ventetetiden. Som udgangspunkt vil mad ud af huset stadig ske fra Vangen, men nogle retter vil også kunne hentes i syd-cafeteriaet. Nikolines Cafeteria Syd vil i første omgang få den 23-årige datter Pia Nikoline Andersen som daglig leder. Hun har afsluttet sin uddannelse som serviceøkonom på Hotel- og Restaurantskolen i København og skal senere fortsætte sin uddannelse i Oxord i England som bachelor i hotels-management. - Ved at blive daglig leder i det nye cafeteria får hun rig mulighed for at kombinere det praktiske med det faglige, inden hun skal fortsætte sin uddannelse i England, siger Ninna Nikoline Andersen. Forhåbentlig kan Pia med sin faglige kvalifikationer supplere mig. Jeg har jo min ekspertise i maden. Nikolines er i øvrigt et familiedrevent foretagende, hvor både mand og kone, Kurt og Ninna Nikoline Andersen, samt børnene Pia og Kim hjælper til. Samtidig er en del af de ca. 25 ansatte i Vangen familiemedlemmer. Dertil kom den frivillige hjælp fra den øvrige familie og vennekreds til bl.a. at køre mad ud af huset. Im. Stiholt A/S' administrerende direktør, Leif Stiholt, glæder sig til at kunne byde den nye forpagter velkommen. - Det er meget positivt, og vi forventer os meget af den nye forpagtning, og det til gavn for hele Trafikcenter Sæby Syd, fastslår Leif Stiholt.