Niras flytter til E-huset

De 170 medarbejdere er flyttet ind på den nye adresse Østre Havnegade 12.
30. september 2016 08:23

Det rådgivende ingeniørhus Niras har netop holdt flyttedag il det nye E-hus i Østbyen.

Flytningen sker for at sikre større samarbejdsflader - både internt og med andre store virksomheder i huset - og det passer præcis til virksomhedens vision om vækst i Aalborg.

- Vores nye domicil i Aalborg er et moderne hus, hvor de fysiske rammer passer til den vision, som Niras har om at samarbejde på tværs og påvirke det fremtidige samfund med de bedste løsninger. Det kræver, at vi bruger alle vores gode kollegaer på tværs af fag i projekterne, siger Søren Hageman, regionsdirektør i Niras Nordjylland og ansvarlig for flytningen.

I ordets bogstaveligste forstand bliver kollegaerne endnu mere synlige for hinanden.

Der er nemlig glasvægge i de nye storrumskontorer og et stort fælles atrium med højt til loftet, hvor det er helt naturligt at mødes.

Derudover er Niras arbejdsgange tænkt ind fra starten med mange projektkontorer, som medarbejderne flytter ind og ud af - alt efter hvilket projekt, de arbejder på.

- Vi får helt fysisk bedre mulighed for at få øje på hinanden og kommer nemmere i dialog. Det understøtter vores mål om at tænke innovativt og helhedsorienteret, når vi løser opgaver for kunderne. Og så er det ikke en hemmelighed, at både nyt kontor, god kantine og god kaffe er med til at tiltrække nye, dygtige kolleger, siger Søren Hageman.

Niras har 170 medarbejdere i øjeblikket, og tallet forventes at stige til 200 inden for tre år.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...