EMNER

Nisseglæder

I en måned invaderes Grethe Nielsens hjem i Aalborg af nisser i kassevis

Man kan ligefrem se, hvor glade de er for gensynet. Næsten som mennesker, når også de samles ved juletid. Glade og fornøjede og tilpasse med, at de er kommet op af de 12 flyttekasser, hvor de har tilbragt livet i trangt og mørkt hi siden sidste sæson. Og nysgerrige, selvfølgelig, efter at se de nye, der er kommet til - en rigtig porcelænsjulemand, som et af Grethes børnebørn selv har lagt farve på, en gemytlig batteri-fyr med hoppende mave og brav sangstemme, og nogle ekstra garnnisser, som blev indlemmet i familieskabet på en bingo-aften i Blenstrup. Horden af nisser holder til hos Grethe Nielsen på Heimdalsgade i Vejgaard, og de er så mange, at de ikke selv har styr på, hvor mange de er blevet til. Der dukker nye op hele tiden og hele året. Og deres ejer har da slet ikke. Hun har aldrig talt dem. Kun flyttekasserne. De er stuvet af vejen igen - med alt det andet nips, som plejer at pynte i den hyggelige stue. Gemt midlertidigt væk ligesom billederne af børn og børnebørn, mens nisserne indtager de ledige søm på væggene, hylderne i reolen og både sofabordene og vindueskarmen. En fræk slængefyr - ikke stort mere end en opløben nisseknægt - har endda lagt sig, så lang han er, i gyngestolen med armene under hovedet og benene krydsede. Livsnyder er han og til at blive i godt humør af. Og det er det, de er til, synes Grethe Nielsen, som aldrig rigtigt er faldet for de troldeagtige af slagsen. Nisser skal være glade og sprede julestemning. Det var nu ikke, fordi de to gamle nisser fra Grethe Nielsens barndomshjem er decideret skræmmende, at de for nylig var stillet ud på kanten af køkkenbordet for at overgå til almindeligt skrot. Men for over 70 år siden, da nisserne blev fremstillet, var nisse-stilen en anden og måske ikke lige Grethe Nielsens smag. De kom aldrig til storskrald. Tværtimod står de nu på hæderspladsen i reolen. Lige den formiddag faldt deres ejer nemlig over et blad - og HVAD? Var det ikke lige...? Jo! Det var det: Til en artikel om nisser tronede et billede af lige præcis Grethes to gamle gutter nok så fint - og især var billedteksten afgørende: Ved salg kunne man få flere hundrede kroner - pr. styk, endda! Og man smider selvfølgelig ikke guld på gaden... A propos guld, så har et enkelt glimtende eksemplar sneget sig ind i samlingen, da den bød sig til for den nette sum af 39 kr., selv om Grethe Nielsen ellers holder på, at hendes jul og hendes nisser er i rødt og grønt. Og flot er den - og man kan jo kalde den for en julemand... Samlingen er blevet til i løbet af de 39 år, Grethe Nielsen har været gift, og både familien og gode venner har flittigt bidraget til det festlige juleopbud. Kun én har aldrig foræret hende en nisse, nemlig gemalen Erik. - Han interesserer sig ikke for dem, konstaterer hans kone. Og han kan ikke forstå, at jeg gider. Men han hygger sig med dem, når de først er stillet op...