Frederikshavn

Nissekys og juleløjer

VANGEN:Rejsevirksomheden Happydays gør op med de traditionelle julelege. På virksomhedens hjemmeside forsøger nisseklædte ansatte nemlig at lokke stemmer, i form af nissekys, ud af medlemmerne. De tilbyder lokkegaver, med alt lige fra basketbriller og hjemmedyrkede juletræer. Hvis man byder på en af gaverne, giver man den ansatte et nissekys - og den, der får flest bliver kåret som årets Happynisse. Målet med konkurrencen er at skabe sjov mellem kolleger og medlemmer af rejseklubben HappyCorner. Lotte Nygaard, der står i spidsen for disse aktiviteter, fortæller, at morskaben blot kræver, at man har en indre drillenisse i sig. - Og det er der altså mange af medlemmerne, der har.