Aalborg

NM i windsurfing holdes ved Limfjorden

Aalborg-klub arrangerer stævne i Rønbjerg for sjette år i træk - de nordiske mesterskaber holdes samtidig

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Stand up padling bliver også et element i ved stævnet i Rønbjerg, hvor de nordiske mesterskaber i windsurfing først og fremmest udkæmpes. Arkivfoto: Ole Iversen

AALBORG:Nordjydsk Windsurfing Klub arrangerer for sjette år i træk et stort multi vandsports-arrangement i Rønbjerg i dagene 17. juni til 19. juni.

Hovedattraktionen er de nordiske mesterskaber i windsurfing, hvor det forventes, at nogle af de bedste sejlere fra Danmark, Norge, Sverige og Tyskland deltager.

Det er andet år i træk, at Rønbjerg lægger faciliteter til de nordiske mesterskaber, og stedet er valgt, da farvandet er særdeles velegnet til windsurfing.

Sidste år deltog 77 windsurfere i de nordiske mesterskaber.

Konkurrencerne i Rønbjerg er meget mere end Windsurfing på højt plan.

Stævnet henvender sig også til bredden, og der laves særlige windsurfingkonkurrencer for dem.

På søen ved Dayz Rønbjerg er der mulighed for at følge wakeboard konkurrencer lørdag.

Wakeboard er at sammenligne med snowboard bare på vand, hvor deltagerne bliver trukket efter et kabel og udfører spektakulære tricks på små boards.

Det er tredje år at wakeboard er på programmet og deltagerantallet vokser eksplosivt.

Det bliver sandsynligvis også på søen at stand up padling-konkurrencen løber af stablen.

Stand up padling er en sportsgren i kæmpevækst.

Aalborgklubben Nordjysk Windsurfing Klub satser stort på stand up padling og klubben har lige indkøbt 10 spritnye boards, hvilket har været medvirkende til, at klubben har fået 40 nye medlemmer.

Endelig er der mulighed for at se kitesurfing, hvor udøveren - ligesom ved wakeboard - benytter et lille board, men hvor fremdriften sker ved hjælp af en drage.

Også her er der garanti for spektakulære tricks og hop i stor højde.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.