USA

Nobelprisvinder stiller krav

Den tidligere præsident i Finland Martti Ahtisaari blev onsdag hyldet som årets modtager af Nobels fredspris ved en ceremoni på Oslos rådhus.

Martti Ahtisaari og hans hustru, Eeve, sammen med den norske kong Harald og dronning Sonja i forbindelse med uddeling af Nobels Fredspris i Olso.

Martti Ahtisaari og hans hustru, Eeve, sammen med den norske kong Harald og dronning Sonja i forbindelse med uddeling af Nobels Fredspris i Olso.

Men allerede i sin takketale lod han forstå, at hvis verdensfreden skal hjælpes på vej, så kræver det handling fra USA's kommende præsident, Barack Obama. Især når det kommer til problemerne i Mellemøsten. - Jeg håber at USA's nye præsident, som bliver taget i ed i næste måned, vil prioritere konflikten i Mellemøsten højt, sagde den 71-årige tidligere præsident og Balkan-mægler. Ahtisaari, som blev hylder for sine "imponerende anstrengelser på flere kontinenter over mere end tre årtier med hensyn til at løse konflikter", insisterede på, at det kræver et bredere perspektiv for at opnå fred i Mellemøsten. - Vi kan ikke fortsætte år efter år med at kun at lade, som om vi gør noget ved situationen i Mellemøsten. Vi bliver også nødt til at skaffe resultater, forklarede han. Ifølge Ahtisaari kræver det et bredt samarbejde mellem USA, Rusland og Europa, hvis en løsning skal findes. /ritzau/AFP