Norge

Nobels økonomipris til nordmand og amerikaner

STOCKHOLM:Nordmanden Finn E. Kydland og amerikaneren Edward C. Prescott er blevet tildelt Nobels økonomipris, oplyser Nobel-komiteen mandag. De får prisen for deres bidrag inden for dynamisk makroøkonomi. - Drivkræfterne bag konjunktursvingninger og udformningen af økonomisk politik hører til de mest centrale områder inden for makroøkonomisk forskning. Finn Kydland og Edward Prescott har gjort grundlæggende bidrag på disse områder, som har fået stor betydning, ikke kun for makroøkonomisk forskning, men også for den praktiske penge- og finanspolitik i mange lande, hedder det i motiveringen fra Nobelkomiteen. /ritzau/