Naturkatastrofer

Nødhjælp er blevet en pengemaskine

Private salgskonsulenter scorer stort på at sælge barmhjertighed på danske arbejdspladser. Medarbejderne har svært ved at sige nej til medlemskaber og donationsplaner med kollegernes dømmende blik hvilende på sig. Samtidig ryger en del af det godgørende b

KØBENHAVN:Vi kender dem i forvejen fra gaden, når de passer os op og beder os om penge til et godt formål. Nu kan du også møde dem, mens du knokler med momsregnskabet eller det seneste mødereferat. Den hårde konkurrence om danskernes barmhjertighed er taget til, og det har fået flere danske nødhjælps-organisationer til at tage skrappere midler i brug. Midt i arbejdstiden bliver ansatte på kontorer i større danske byer opsøgt ved deres skrivebord og opfordret til at tegne medlemskaber eller yde faste månedlige bidrag til nødhjælps-organisationerne. Samtidig er nødhjælpsarbejde er ikke længere blot for frivillige indsamlere med trang til at gøre gode gerninger. Det er blevet en god forretning, hvor provisionslønnede salgskonsulenter – specielt på virksomheder - kan tjene store summer på at få ansatte til at tegne medlemskaber og donations-ordninger. Appco Direct er et af de firmaer, der har specialiseret sig i at sælge donationsplaner og medlemskaber for flere store nødhjælpsorganisationer. De hyrer fortrinsvis unge mennesker til at gå fra butiksdør til butiksdør og fra virksomhed til virksomhed, hvor de ansatte opfordres til at tegne medlemskab til eksempelvis Red Barnet eller købe en donationsplan, hvor de over en længere periode støtter Læger Uden Grænser med et fast beløb hver måned. Ifølge tidligere ansatte i en af Appco Directs underafdelinger - som der allerede nu findes 14 af blandt andet i Aalborg, Odense og København - får sælgeren eksempelvis 200 kroner for at sælge en donationsplan for Læger Uden Grænser, hvor bidragsyderen forpligter sig til at betale 150 kroner om måneden i en given periode. På den måde kan driftige salgskonsulenter tilsyneladende tjene helt op til 45.000 kroner om måndenden, mens begyndere bliver stillet 24.000 kroner i udsigt. Tjener på nødhjælp Økonomidirektør i Appco Direct, Ole Strøm vil ikke kommentere, hvor meget de ansatte kan tjene i provision, men han bekræfter, at man som noget nyt, er begyndt at opsøge folk på arbejdspladser. Det giver bedre salgsresultater, end når sælgerne blot stopper folk på gaden: - Der er mere ro på en arbejdsplads, man har bedre tid til at præsentere projektet. Sælger man på gaden, skal folk tit nå toget eller bussen. Men det er ikke noget, vi bliver fede af. Glem det. Men han har ingen skrubler ved at tjene penge på velgørenhed: - Hvis vores kunder er tilfredse, og vi kan se os selv i øjnene, så er jeg faktisk ligeglad med, hvad andre mener. Faktisk kan jeg blive helt rørstrømsk over, at vi tilbyder folk et job, som ikke er så boglige. De ville måske ellers bare været blevet skraldemænd. Hos os får de et anstændigt og seriøst stykke arbejde, siger Ole Strøm. Han erkender dog, at det af og til sker, at man må fyre medarbejdere, fordi de er for aggressive, når de sælger nødhjælp. - Nogen gange oplever vi, at sælgerne er for pushy, så må vi sige farvel til dem. Men de er jo provisionslønnede, så lønnen skal selvfølgelig også afspejle, hvor dygtige de er som sælgere. forklarer Ole Strøm. Image-problemer I Red Barnet erkender man blankt, at de private sælgere får en del af kagen, når de nye medlemmer betaler for deres medlemskab. - Vores frivillige gør et stort stykke arbejde, men vi er nødt til at supplerer med hjælp fra Appco Direct. Hver gang vi får et nyt medlem, betaler vi et fast beløb til dem. Set ud fra et økonomisk synspunkt er denne metode en af de mere billige og mest effektive. At køre eksempelvis tv-spot er langt dyrere, siger Ellen Smidt-Nielsen, fundraiser-chef i Red Barnet. - Vi mener det er fornuftigt at opsøge folk på arbejdspladserne, når chefen er spurgt om lov. Det er en facon, man har brugt længe i udlandet, og Red Barnet har fået rigtig mange nye medlemmer på den måde, forklarer hun. Lars Skov Henriksen, lektor i Sociologi ved Aalborg Universitet mener, at organisationernes image belastes, når en del af donationen går i lommen på salgsfirmaer som Appco Direct og salgskonsulenten. - Hvis der er nogen, der scorer på indsamlinger, så har nødhjælpsorganisationerne absolut et problem. Det kan meget hurtigt blive en alvorlig sag for organisationerne, for det stemmer ikke overens med den opfattelse befolkningen har af dem som organisation. Hvis der er andre, der tjener på det bidrag, de giver, så tærer det på tilliden, for folk vil klar have en forventning om, at de penge, de betaler, går til hjælp - ikke til et privat foretagende, forklarer Lars Skov Henriksen. Uetisk og dårlig opførsel I Folkekirkens Nødhjælp er man enig. Man kender til metoden, men opsøgende arbejde på virksomheder bliver opfattet som umoralsk. - Det kunne vi aldrig finde på. Man tvinger jo de ansatte ind i en situation, som de ikke kan komme ud af, og det strider mod vores etik og vores ide om god opførsel, forklarer Anne-Mette Nielsen, indsamlingsleder i Folkekirkens Nødhjælp. Organisationen bruger dog studenter til at samle ind på gaden, men i følge indsamlingslederen får de en fast timeløn og ingen provision. Hverken Red Barnet eller Læger Uden Grænser har samme etiske grænse som Folkekirkens Nødhjælp. Ifølge begge organisationer hænger det sammen med, at de ikke – som Folkekirkens Nødhjælp – har ret til at stemme dørklokker en gang om året. - Det er unfair over for os og en af grundene til, at vi er nødt til at benytte disse metoder. Derfor er vi er nødt til at acceptere at både firmaet og nødhjælpsorganisationen skal tjene penge, siger Philiph Clarke direktør i Læger Uden Grænser. - Men de skal understrege, at de kommer fra et firma, og de skal ikke kunne forveksles med vores egne læger eller sygeplejersker. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at sælgerne også tjener noget, lige som folk også har ret til at vide, at jeg får løn for mit arbejde, forklarer Philiph Clarke. Læger Uden Grænser bliver dog ved med at benytte provisionslønnede private sælgere, men Philiph Clarke har dog kontaktet nødhjælpsorganisationernes brancheforening, Isobro, for at få sat et maks-beløb for, hvor meget de private firmaer må tjene på nødhjælp. - Jeg synes, det er uetisk, hvis private firmaer tjerner stort på nødhjælp. Derfor ønsker vi en slags etiske regler til gavn for hele branchen. Vi har pligt til som organisation at være gennemsigtige, og det samme burde vi kunne forvente af de firmaer, vi samarbejder med, så vi ved, hvor meget de tjener på os i forhold til indsatsen, forklarer Philiph Clarke. Han fortæller, at sidste år gik cirka 22 procent af de bidrag, der ydes til organisationen går til udgifter ved indsamlinger. I lovens gråzone Ifølge Justitsministeriet opererer virksomheder som Appco Direct i lovens yderkant. Dørsalgsloven giver i princippet frivillige organisationer lov til at opsøge ansatte på arbejdspladserne, men når der kommer et profitskabende mellemled imellem, er loven grumset. - Det er en gråzone, fordi det i princippet er lovligt at indsamle til velgørenhed på arbejdspladser, men hvis der er et profitskabende mellemled, kan det være i strid med loven, hvis der er tale om, at donorerne samtidig får en ydelse. Men det vil komme an på de konkrete omstændigheder, hvorvidt det er lovligt eller ej, siger kontorchef Henrik Øe. Ifølge Henrik Øe er der dog en revidering af dørsalgsloven på vej.