Naturkatastrofer

Nødhjælp på vej fra Nørresundby

NØRRESUNDBY:En lastbil med humanitær hjælp til Serbien bliver nu også delvist en nødhjælpstransport. Den blev i går lastet med flere hundrede sække med tøj, møbler, inventar til skoler og hjælpemidler til handicappede. Voldsom regn har fået Timis floden til at gå over sine bredder, og mange landsbyer er skyllet væk. Når den private forening Demokratisk Forum Rumænien fra Nørresundby når frem til området med lastbilen, vil man derfor undersøge, hvilken form for hjælp serberne har brug for næste gang foreningen sender en transport afsted. Hjælpen sendes afsted i samarbejde med 3F og den private forening Leagenuls Venner.