Nødhjælp på vej til sommerhusejere

Kystdirektoratet giver grønt lys til at understøtte nedstyrtningstruede sommerhuse ved Nørlev.

Sommerhuse i Nørlev på vej mod afgrunden. Foto: Kurt Bering.

Sommerhuse i Nørlev på vej mod afgrunden. Foto: Kurt Bering.

Hjørring Kommune er i øjeblikket ved at undersøge om det er praktisk muligt at understøtte de seks sommerhuse, der står og vipper på skrænten ved Nørlev. Hjørring Kommune er indstillet på at hjælpe, og grundejerforeningen har også netop fået grønt lys fra Kystdirektoratet til at forsøge at genetablere klitten med sandfodring. - Vi er indstillet på at hjælpe hvis det er praktisk muligt, inden den næste storm rammer, siger formand for teknik og miljøudvalget i Hjørring Kommune, Jørgen Bing. Der kan blive tale om at understøtte sommerhusene, eller måske flytte dem ind længere ind. Hvordan økonomien skal fordeles, er ikke afklaret endnu.