Naturkatastrofer

Nødhjælp strander før målet

Kasserne med nødhjælp er for længst sendt af sted og ankommet til de katastroferamte områder. Men mere end en uge efter flodbølgens hærgen, venter mange af ofrene i den nordlige del af Sumatra stadig på at få vand, mad, tæpper og andre basale fornødenheder.

Ifølge Dansk Røde Kors skyldes det, at man har svært ved at trænge igennem det smadrede landskab. - Vi skal være sikre på, at de rigtige får hjælpen. Og det gør man ikke bare fra den ene dag til den anden, fordi vi har store problemer med at komme ud til områderne. Vejene er – hvis de da overhovedet eksisterer – blokerede, og selv om vi gerne ville, kan vi ikke komme hurtigere frem, siger logistiker Peter Damm. Selv om der er blevet fløjet nødhjælp ind i Aceh-provinsen, er lufttransport ikke svaret på alle problemer. Det er stort set umuligt at lande et fly i de værst ramte områder, og ifølge Røde Kors-logistikeren er helikoptertransport en dyr løsning, der kun hjælper kortvarigt. - Så det drejer sig bare om at få skubbet tingene til side, så vi kan komme frem. Og det er der sådan set ikke unormalt ved. Jeg var selv med i Bam (jordskælvskatastrofen i Iran i 2003), og der var det hele også ufremkommeligt. Selvfølgelig er denne katastrofe større og endnu mere tragisk på grund af det høje antal af døde. Men ud fra en nødhjælpsmæssig synsvinkel er det de samme problemer, vi slås med nu. Det er bare fordelt over større geografisk område, siger Peter Damm. Han håber, at katastrofen kan være med til at forbedre forholdene i de ramte lande, hvor titusindvis af mennesker har mistet livet. - Det handler ikke kun om at kæmpe sig igennem katastrofen. Man bliver nødt til at blive i de pågældende lande og være med til at opbygge beredskabet og styrke infrastrukturen, så vi forhåbentlig aldrig ser så store tab igen. Desværre skal det gå rigtigt galt, før man begynder at fokusere på hele forebyggelsesdelen, siger Peter Damm, der blandt andet har været med til at opbygge et cyklonberedskab i Bangladesh – efter at flere end 200.000 var blevet dræbt i begyndelsen af 1970erne. Katastrofechef Bodil Holmsgaard fra Folkekirkens Nødhjælp er enig i, at der i den kommende tid skal arbejdes på at skaffe ressourcer og vilje til forebyggelse. - Det er vigtigt at være der umiddelbart efter en katastrofe, men det er også vigtigt at hjælpe folk videre. Desværre har vi tidligere set, at der er mange, der gør et godt stykke arbejde i den første fase, men så glemmer de, at der også er en rehabiliteringsfase. Derfor er det vigtigt at påvirke regeringerne med lobbyarbejde, så man for eksempel får forbedret varslingssystemer og kystsikringen, siger hun. Umiddelbart efter katastrofen kunne nødhjælpsorganisationen tære på sine lagre i Indien, hvor man hurtigt fik delt hjælpeforsyninger ud. I Sri Lanka måtte Folkekirkens Nødhjælp begynde helt fra bunden, og derfor har ofrene måtte vente længere tid på den hjælp, der nu er ved at blive delt ud. - Vi skal alle være bedre til at gøre som i Indien og støtte programmer, der har med forebyggelse at gøre. For Sri Lanka kunne jo blive ramt af en flodbølge igen, så det handler meget om planlægning, siger Bodil Holmsgaard.