Nødhjælp til eksportfirmaer

KØBENHAVN:Det statsejede Eksport Kredit Fonden (EKF) er nu klar med en hjælpende hånd til betrængte danske eksportvirksomheder i kølvandet på den globale finanskrise, der har gjort det vanskeligt for danske eksportvirksomheder at risikodække og finansiere deres forretninger. Hjælpen betyder, at mulighederne og vilkårene for de banker og private kreditforsikringsselskaber, der normalt dækker markedet for kortfristede handelskreditter, forbedres eksempelvis ved at dækningsprocenten hæves, oplyser EKF. /ritzau/