Lokalpolitik

Nødhjælpere i uniform

Fra det tidligere Baath-hovedkvarter i byen Al Qurnah laver danske soldater nødhjælpsprojekter for irakerne

AL QURNAH: En nyrenoveret pigeskole, der er klar til at tage imod eleverne efter ferien. En ødelagt vandstation, der snart er så godt som nyt. Vand, elektricitet, benzin og petroleum til alle. Han er tydeligt stolt, major Anders Johansen, over landvindingerne i denne udpinte del af Irak nord for Basra. Det er dette område på størrelse med Fyn, som de danske styrker er ansvarlige for. Det tidligere sumpland er tørt og støvet, og det kan ses, at de godt 400.000 irakere i regionen hører til de fattigste i landet. - Vi har helt klart løftet området op på et højere niveau, fordi vi har arbejdet sammen med den civile administration. Graden af succes har været betinget af, at de tekniske kontorer stadig eksisterede, da vi kom. At her var vandingeniører og andre teknikere, så vi kunne bruge irakernes egen ekspertise, siger Anders Johansen, der leder arbejdet. Vi befinder os i Baath-partiets tidligere hovedkvarter i byen Al Qurnah – den største i danskernes ansvarsområde. Huset er stadig pompøst og prangende, men navnet er nyt. De nye beboere i uniformer og med det danske flag på skuldrene har døbt huset CIMIC-House – stedet, hvor det civil-militære samarbejde bliver koordineret. Den rigtige lejr Camp Eden ligger ti kilometer fra byen. - Vi valgte på et tidligt tidspunkt at beholde huset her. Vi bruger det til møder med byrådene, det regionale råd og udvalgene, sheikerne og præsterne. Det er sådan et multihus, og så har det en signalværdi. De lokale kan se, at vi er til stede, fortæller Anders Johansen. Selvom beboerne i huset bærer uniform og har våben, er det ikke traditionelle militæropgaver, de løser. Det står klart, da kaptajn Nikolaj Sejling viser rundt i et af byens ødelagte vandstationer. - Jeg vidste intet om vandrensning, inden jeg kom herned, fortæller han. Men man lærer hurtigt, når man skal. - Der var nogle dage, hvor manglen på vand og elektricitet var rigtig slem. Så blev vi stenet og sådan noget. Men nu har vi lavet reparationer på samtlige vandstationer i området, og her er roligere, end jeg kan huske, der har været før, fortæller Nikolaj Sejling. Arbejdet på denne vandstation kommer til at tage flere måneder, og stedet vrimler med arbejdsløse vandteknikere og håndværkere. I baggården ligger store, farvestrålende tønder i det korte græs. De har engang indeholdt væsken klorin. - Klorin bliver tilsat drikkevandet direkte – irakerne har ingen målere. De siger, at de har arbejdet her så længe, at de ved, hvor meget der skal til, siger Nikolaj Sejling og fortæller, at professionelle vandrensningssystemer er en mangelvare. Det var benzin, diesel og petroleum også indtil for kort tid siden. Men det har et andet af de danske soldaters projekter lavet om på, fortæller kaptajn Morten K. Madsen, da han viser rundt på en tankstation i byen. Herfra distribueres benzin, diesel og petroleum til hele området. - Det var kaotisk herinde, og køerne var uendelige, siger han. Problemet var, at tankbilchaufførerne solgte deres varer på det sorte marked i stedet for at køre brændstoffet ud i yderområderne. I dag har chaufførerne fået tildelt et område hver, som de skal sælge varerne i. Sælger de alligevel lasten til en højere pris på det sorte marked, fratager de danske soldater dem tilladelsen til at køre bilen. I dette tilfælde var frivillig tvang vejen frem, og køen foran tankstationen er ikke længere end i Danmark. Men arbejdet på stedet er endnu ikke slut. - Næste skridt er sikkerheden. Nu skal vi have lært dem, hvordan man behandler gassen. Og at man for eksempel ikke skal ryge på området, siger Morten K. Madsen og nikker over mod gruppen af irakere med de tændte cigaretter faretruende tæt på benzinstanderne. Også andre steder i byen er resultaterne af de danske soldaters genopbygningsarbejde tydeligt. En nyrenoveret skole er næsten klar til at tage imod de irakiske piger, der skal tilbage til bøgerne efter ferien. Og hjemme i CIMIC-Huset arbejder danskerne på at skaffe såsæd til bønderne i området. Denne hede septemberdag byder også på besøg fra en af byens mest prominente herrer. Ahmed Fadel er formand for byrådet og næstformand for det regionale råd. Han lægger ikke skjul på, at tiltagene i byen begyndte at ske, da de britiske styrker overlod ansvaret for området til danskerne. - Irakerne ser englænderne som en del af koalitionsstyrkerne, og det har påvirket muligheden for at opbygge et nært samarbejde. De danske soldater opfatter vi mere som fredsskabende, siger Ahmed Fadel. Han er godt klar over, at danskerne faktisk deltog i krigen, men det betyder ikke så meget, mener han . - Englænderne tænkte kun på sikkerheden. Danskerne arbejder også for øget sikkerhed, men de involverer sig samtidig i genopbygningen og stabiliseringen af området, mener Ahmed Fadel.