Nødløsning for stavnsbundne skudt ned

Ikke udsigt til hurtig erstatning til de boligejere som er kommet i klemme ved en mulig 3. Limfjordsforbindelse

Ikke udsigt til hurtig erstatning til de boligejere som er kommet i klemme ved en mulig 3. Limfjordsforbindelse. Arkivfoto

Ikke udsigt til hurtig erstatning til de boligejere som er kommet i klemme ved en mulig 3. Limfjordsforbindelse. Arkivfoto

KØBENHAVN:Rasmus Prehn, den nordjyske transportordfører for Socialdemokraterne, var forhindret af et andet møde, da et flertal i Folketinget tirsda reelt forkastede et beslutningsforslag, som havde til formål at give hurtig erstatning til ejere af boliger nær en mulig kommende motorvej ved en muligt kommende tredje limfjordforbindelse.

Forslaget fra Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance var kun til førstebehandling, men har ikke chance for at blive vedtaget efter talerne at dømme. Regeringen og Enhedslisten er negative.

Flere ordførere kritiserede, at den socialdemokratiske ordfører ikke var til stede, så han kunne svare på spørgsmål.

Ingen debat

Behandlingen i Folketingssalen faldt på et tidspunkt, da Rasmus Prehn skulle lede et møde i forskningsudvalget. I stedet blev hans tale læst op af socialdemokraten Rasmus Horn Langhoff, som imidlertid ikke kunne besvare spørgsmål fra forslagsstillerne.

Normalt sætter man en anden ordfører ind i tingene, fremhævede forslagsstillerne Jørn Dohrmann (DF) og Jan E. Jørgensen (V).

Forslagsstiller Preben Bang Henriksen (V) var også utilfreds:

- Når der endelig er et forslag for de mennesker, så er det beskæmmende, at man ikke kan få en egentlig debat i Folketinget, sagde han.

Minister sender bolden tilbage

Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) kritiserede forslagsstillerne for at være fra partier, som satte skub i de VVM-undersøgelser (vurdering af virkning på miljøet), mens de selv havde magten.

Netop eksistensen af VVM-undersøgelser kan gøre det svært at sælge en ejendom, som er ramt af stregerne for en motorvej.

Ministeren kritiserede også, at de borgerlige partier ikke har anvist pengene til en erstatning til de ejere, som gerne vil væk.

- Langt størstedelen af VVM-undersøgelserne blev sat i gang i 2009 og 2010, uden at finansieringen var på plads, sagde Pia Olsen Dyhr.

Den nuværende regering er mere varsom med at sætte VVM-undersøgelser i gang uden at have fundet penge til erstatninger, fremhævede hun. Men 80 millioner kroner er fundet til fire strækninger, som ligger uden for Nordjylland.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.