Aalborg

Nødråb fra invalid

MIDTBYEN:Hvem har set en rød invalideknallert af mærket PGO i nærheden af Søndergade i Aalborg? Det spørgsmål stiller Aalborg Politi, som tirsdag blev kontaktet af en invalidepensionist i Søndergade, som har fået stjålet sit dyrebare køretøj. Igen. Det er nemlig sket før, men hver gang er knallerten blevet fundet. Tilsyneladende har nogen hver gang moret sig med at køre rundt på knallerten og smidt den igen. Køretøjet er ikke alene dyrebar i kroner og øre - prisen er 42.000 kroner - men invalidepensionisten er også dybt afhængig af den. Han kan faktisk ikke komme nogen vegne uden sin knallert. Hvis nogen ser køretøjet, vil Aalborg Politi gerne kontaktes på telefon 96 30 14 48.