Nødvendigheden af de små laster

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

”Jeg valgte fra starten kun at blive vejet hver anden uge på fedtvægten, så jeg synes ikke, jeg på den måde har været presset, men jeg vejer mig godt nok hver søndag på min egen vægt.” Conni Oxbøll

- Nej, nej – for tænkt, hvis vi ikke havde gået dem! Scenen er sat i lounge-sofaerne i Mortens Kro i Aalborg. Kokken selv, som har givet input i avisen til lækker, sund mad, mens nordjyske fedtfejdere har stridt for at holde sig fra unødvendige kalorier, bliver med sin slanke skikkelse en slags garant for fornuften. Men vi gør regning uden vært. Der er både sukker og smør i den menu, han har valgt. Men det ved vi ikke endnu. - De fleste af de kalorier her er sukker, og det kan jo forbrændes rimeligt hurtigt, siger han trøstende, da vi gør opmærksom på, at vi ikke gerne spolerer vores nye vaner. Og så serverer kokken en appetitvækker, selv om alene betegnelsen kan ligne en uforskammethed i dette selskab. Lidt saltet torsk med rødbedespirer, tørret skinke og sennepsvinaigrette er en himmerigsmundfuld. Måske havde det været smart at have taget cyklen til byen, lyder en bemærkning, inden de fire gæster enes om at nyde aftenen. Byturen, maden og bekendtskabet, som ellers i ugevis kun har udfoldet sig til Fedtfejdens tirsdagssider bortset fra startugen, da de fire poserede for fotografen i samlet flok. Snakken går snart lystigt. Om Brudehøjvej i Bjergby, som i forening med et par stave godt kan give sved på panden, om aerobic, der ikke er godt for Connis ben p.t., og om Ernsts kadence på seks-syv kilometer i timen, når han går til den. Han prøver også at få afsat et partytelt til Katrines bryllup, der skal stå i forældrenes have i Poulstrup om to måneder – og Ernst kender nogen, der lejer den slags ud. Men han er nu for sent ude, og det telt, som Kathrine har tænkt sig at tilbringe bryllupsnatten i, hvis hun overhovedet får søvn i øjnene, har hun selv… Vi får letrøget pocheret majs-poussin, serveret på risotto, rørt med friskost, og med majs og forårsgrønsager, som serveres med legeret, hvid sauce med fine tern af urter og persillepure. Det er en trøst med grønsagerne, selv om de er bittebittesmå og langtfra opfylder diætisternes anbefalinger, og med tre gange hvidvin og en cola, som – til lejligheden – er en light, skåles der på nydelsen. De har fortjent den, synes de hver og en. Oven på det pres, de rent faktisk har været ude for de seneste tre måneder. Kathrine: - Det har været mandag hele tiden, og det har været irriterende. Til at blive i dårligt humør af ind imellem. Tina: - Jeg synes, det har været et stort pres. Især i den første måned var det en halv depression hver søndag, fordi man hele tiden skulle stå til regnskab. Conni: - Jeg valgte fra starten kun at blive vejet hver anden uge på fedtvægten., så jeg synes ikke, jeg på den måde har været presset, men jeg vejer mig godt nok hver søndag på min egen vægt. Ernst: - Jeg fatter altså ingenting. Mit fedtregnskab cykler op og ned. En uge har jeg tabt seks fedtkilo, og en anden uge er det gået op. Han kommer i tanke om noget: - Du skrev, siger han, så det giver et sæt af skræk i Deres udsendte, som mere end én gang i avisen har kaldt Ernsts kone, Grethe, for Birthe. Du skrev, at det skulle være godt med vand. Så jeg drak halvanden liter i morges, inden jeg blev vejet, men det hjalp ikke… Latteren giver næsten tårer i øjnene. Måske skulle det vand ikke bare ligge i maven? Energivenligt Ingen har helt styr på det, og mens poussinen vederfares retfærdighed og snart erstattes af dampet, letsaltet helleflynder med stegt østers i bacon på varm salat af bønner, forårsløg og nye kartofler, mildnes tonen. Morten Kok foreslår en kølig rød bourgogne på Pinot Noir til fisken, og vi enes om, at når Ernst har prøvet at lade al vin være urørt i tre-fire dage, uden at det kunne ses på vægten, så må det modsætte også være tilfældet. Vi takker ja og fortryder det aldrig. Kokken står for enden af bordet: - …forårsløg og nye kartofler, fortæller han. Serveret med østers beurre blanc og… Resten forsvinder i ukoncentration. Buerre! Sagde han smør? Det gjorde han, indrømmer han med en hurtig bemærkning: - Men I hørte næsten ikke, hvad jeg sagde, smiler han, og der er kun ganske lidt i. Selskabet skåler med forsikringer om, at alle som én har opdaget, at de har fået mere energi og endda er blevet i bedre humør efter at have tabt nogle mærkbare kilo. - Jeg oplever faktisk ikke mere, at jeg hellere vil vende mig om og blive i sengen, når vækkeuret ringer, fortæller Conni. Ernst trænede og svømmede også, inden han meldte sig til Fedtfejden, men det er gåturene, som fejden har æren for, der har givet ham en bedre kondition, siger han. Motivation Vi er ved vejs ende. Både på menuen og især på Fedtfejden. Hvad gør det ved deltagerne? Ja, presset forsvinder, men gør motivationen så også det? - Det er jeg spændt på, erkender Tina. Kan vi ikke aftale, at NORDJYSKE tjekker om tre måneder? Både Ernst og Conni har allerede aftalt med Sund By i henholdsvis Fjerritslev og Dronninglund, at de kan blive ved med at hente både opbakning, gode råd og en bon på vægttabet. - Alt andet lige, konstaterer Conni, så giver de jo et indspark… - Jeg håber på, kommer det fra Kathrine, at motivationen holder. Men det tror jeg på, efter at jeg er begyndte at følges med min nabo. Det er rigtig skønt. Kathrine har savnet mere psykologisk support under Fedtfejden. - Der er jo ikke noget nyt i de kostråd, vi får. Vi kender dem jo. Det gjorde jeg også, men det kunne have været godt med nogle råd om, hvordan man tackler det, når man er ved at give op. Morten Kok giver ikke op. Han påstår, at alle grønsagerne har givet plads til en dessert også. Og der står den så: Marengskage med lakridsiscreme, lakridssirup og chokolade. Rabarber creme brûlée med rom og appelsin, gratineret med rørsukker. Dertil rabarbershot med syltede rabarber, makron og sorbet af rabarber. Øverst på det slanke glas pynter en lyserød candy floss! Han henter en kogebog og slår op på et citat af en københavnsk sognepræst, Lene Tvilling: - Små laster er nødvendige for et godt liv. Det kan ikke siges bedre. Mens vi skilles på Mølle Plads, er vi enige om at droppe ugens vejning.

Forsiden