Nødvendigt at arbejde mere

Oh, at blive minister - hvilken salighed. De personlige ambitioner er opfyldt. Og tænk, vi fik det dårligste valg i årtier, men vi gjorde det. Ganske vist kan vi ikke gennemføre noget af det, vi gik til valg på, men pyt, så længe det går!

Bare den strategisk fænomenale radikale flokleder ikke flipper ud - men det gør hun nok ikke - for så revner det. Og så er der manges darling Johanne at tænke på, og den bliver svær. Havde borgerne bare læst hendes partiprogram, så var det ikke gået sådan - men så havde vi på den anden side nok ikke flertal! Nu er det for så vidt ikke Socialdemokraterne, som skal udsættes for ironi. Borgerne har talt, og vi skal have det bedste ud af det. Men det er ubetinget dårligt, at Folketinget ikke har "noget at lave" i lang tid af mangel på lovforslag; man tør nok ikke af angst for en mindretal-situation. Åbningsdebatten var aldeles frugtesløs og uden konstruktivt indhold: 179 personer til en ganske høj dagløn til at tæske hinanden. Ja, det kunne være anderledes, dersom man tænkte mindre på sig selv og mere på landet. Nu er der ikke mange, der tror på, at det, der har været på bordet som alt for småt, rødt eller blåt, og evt. vedtages, flytter noget særligt i lille Danmark, så længe andre euro-lande hænger med en vis del i vandskorpen. Men vi skal jo videre og gøre det bedste vi kan, trods alt. Der burde ikke være uenighed om, at det er de produktive erhverv, der giver grundlaget for vores velfærd; Undertegnede er afgjort ikke Liberal Alliance-tilhænger! Vi havde før topskatte-sænkningen sidste år et fortrinligt og socialt balanceret skattesystem, (høj skat genererer høj løn) men partiet har ret i, at vi i en samfundsbetragtning arbejder for lidt og får for høj løn! Mange af os kender til 45 timers en arbejdsuge, som gennem årene er blevet reduceret til 37 timer uden lønnedgang. Så ville det være så forfærdeligt at øge med en time (uden lønkompensation)? At regulere her er det næsten umulige, men nødvendige. Det vil virke på konkurrenceevnen og stoppe den nedadskruede spiral. Og så kan vi vist godt alle sammen - direktør som overførselsmodtager - betale en pct. af bruttoindkomsten til vores fælles kasse i en tid for at komme statsunderskuddet til livs. Ja, det er en ekstra skat, som ikke ligefrem stimulerer vort forbrug; men den tungeste del er alligevel importvarer, det bliver en yderst begrænset negativ virkning, hvis nogen. Det er nu eller Grækenland. Når vi er kommet på fode, kan vi se på skatten. Men frem for alt må partierne finde viljen og samarbejde. Politisk er det netop nu så krydret vedrørende mål, midler og personer, at der nemt kommer flammer. Og så er det tid til genovervejelse, om hvor krydset skal stå.