Retspleje

Nødvendigt at droppe vidne

Mandag 9. januar 2006 kl. 13 skal jeg give møde i Retten i Herning. Jeg er anklaget for "at have udvist særdeles grov uanstændig og anstødelig opførsel til offentlig forargelse".

Baggrunden er det midlertidige gavlmaleri, jeg malede med naturens pensel og kroppens iboende materiale på en gavl i Brande 11. juli 2005. Min kunstneriske tilkendegivelse medførte, at to branditter meldte mig til politiet i Herning. Politiet gav mig efterfølgende en bøde på 2000 kr. Jeg nægter at betale bøden, og sagen skal nu afgøres i retten. I forbindelse med retssagen har jeg i samråd med min advokat Peter Junge fra Herning indkaldt to ekspertvidner, der kan belyse tilstedeværelsen af pis og lort i en kunstnerisk legitim sammenhæng. Disse ekspertvidner skulle efter planen føres i Retten i Herning. Den ene, museumsdirektør Holger Reenberg fra Herning Kunstmuseum, har vist sig velvillig over for dette initiativ, der har til formål at løfte debatten ud over sin materialemæssige fiksering til et højere kunstnerisk og kunsthistorisk stadie. Den anden, museumsdirektør Christian Gether fra Kunstmuseet Arken i Ishøj, har derimod vist sig næsten obstruerende i forhold til at udføre sin vidnepligt. Tre gange har Christian Gether fået udsættelse i forhold til sit fremmøde i Retten i Herning. Jeg skal ikke her sætte mig til dommer over Christian Gethers undskyldninger. De kan være legitime. På mig virker de imidlertid påfaldende. Jeg synes helt overordnet, at Christian Gether har en pligt – ikke kun i snæver juridisk forstand, men fagligt – til at forholde sig til mit kunstværk. Ikke alene har Christian Gether indkøbt Claus Carstensen og Superflex' konceptfotografi "Flex Pissing/ Björk er en nar", hvor pis indgår som en væsentlig komponent, til kunstmuseet Arken for 80.000 kr. Christian Gether har også givet en spændende fortolkning af værket, som han kalder "en utrolig kompleks tolkning af eksistensen på randen af det 21. århundrede." I al ubeskedenhed vil jeg mene, at mit eget værk matcher Carstensen og Superflex' fotografi i kunstnerisk format. Jeg forstår derfor ikke Christian Gethers modvilje og krumspring for at undgå sin vidnepligt. Samtidig mener jeg helt grundlæggende, at Christian Gether, der lægger billet ind på sit fags fremmeste embede, nemlig stillingen som direktør for Statens Museum for Kunst, har en faglig forpligtelse til at forholde sig til og formidle mit værk, der alt andet lige er det mest omtalte danske kunstværk i 2005. At Christian Gether unddrager sig denne faglige pligt fylder mig med en uendelig tristhed. Jeg kan insistere på at få Christian Gether til Herning som ekspertvidne. Det skal han ifølge loven. Men det ville kræve endnu en udsættelse af en retssag, der allerede er blevet udsat tre gange. Jeg føler ikke, at endnu en udsættelse af retssagen kan forsvares. Hverken overfor mig selv, der selvfølgelig er under et vist pres, indtil en eventuel frifindelse er stadfæstet. Heller ikke overfor anmelderne. Eller de mange andre borgere, der følger sagen tæt. Jeg har derfor besluttet at droppe Christian Gether som ekspertvidne. Jeg begræder denne beslutning, da museumsdirektør Christian Gether er en uomtvistelig ekspert på det berørte område, men jeg føler ikke længere, at det er rimeligt, at både jeg, Retten i Herning og andre involverede i sagen holdes for nar af Christian Gether.