Overenskomster

Nødvendigt at sætte lønningerne ned

KRISE:Man tror, det er løgn første gang, man hører om de 500-600 medarbejdere, der skal fyres, efter at man har udbygget på havnen, også på Niels Juelsvej med prøvehaller, og har forhandlet med de dygtige medarbejdere om at lave skibsmotorer hurtigere. Jeg ved da godt, at krisen globalt sætter det hele lidt i stå, men der vil jo komme en dag efter denne, hvor behovet vil opstå - hvad så? Det med, at alle skal omstilles til grøn energi, tror jeg godt, man kan glemme. Nej, der, hvor skoen trykker, er det høje lønniveau, vi har i Danmark. Lur mig, om ikke de i Tyskland har billige østarbejdere til at overtage jeres arbejde. Tag bare slagterierne, hvor de kan få østfolk til det halve af, hvad en dansk slagteriarbejder koster. Nej, det kunne jo godt være, at vi skulle havde lavet systemet om. Der er i hvert fald sket en udvikling i de seneste 50 år hvor det hele er blevet meget dyrere, bl.a. lønninger. Men jeg håber at man fra toppen og hele vejen ned vil prøve at bibeholde så meget som muligt her. Nu lukker man Lindøværftet. Hvad kan og vil vi gøre?