Nødvendigt at skrive en bog?

Pietro Cini havde (22.9.) et indlæg, hvor han hævdede, at islam i middelalderen var mere kultiveret

og tolerant end kristendommen, og Geoffrey Caine havde (28.9.) et indlæg, hvor han hævdede det modsatte. Derefter blandede Peter Lauritzen sig i debatten og skrev, at hr. Cain ikke kunne tillade sig at vurdere en hel kultur på så lidt plads, som et læserbrev fylder. Jeg spurgte derfor hr. Lauritzen, hvorfor han ikke også angreb hr. Cini, og hvordan man i øvrigt kunne føre en meningsfuld demokratisk debat, hvis indlæggene skulle fylde en hel bog, sådan som hr. Lauritzen krævede af hr. Caine? Samme dag havde hr. Lauritzen et nyt indlæg, hvor han forklarede, at man ikke kan tillade sig at nedgøre en hel kultur på den korte plads, som et læserbrev fylder. Jeg må derfor konkludere, at det er i orden at rose i et læserbrev, sådan som hr. Cini gjorde, men man skal skrive en bog, hvis man vil kritisere. Jeg havde derfor ventet, at hr. Lauritzen ville tilbagekalde sine tidligere indlæg her i bladet, hvor han bl.a. har kritiseret Mogens Lykketofts demokratiforståelse og USA’s krig mod terror. For det er da også alt for store emner til, at man kan kritisere dem i et kort læserbrev. Der må mindst skrives en bog, hvor man redegør for Lykketofts demokratiforståelse og USA"s udenrigspo-litik, før man kan tillade sig at kritisere. Samtidig glædede jeg mig over, at det nu var slut med flere indlæg fra hr. Lauritzen, for jeg har al-drig set ham rose noget endnu. Men så havde hr. Lauritzen (12.10.) et indlæg, hvor han kritiserede Søren Krarups kristendoms-forståelse, og så fik jeg nok. For et emne af den karakter kræver da mindst en doktorafhandling om alt, hvad hr. Krarup har skrevet og sagt om kristendom, inden man kan tillade sig at være kritisk? Eller er det kun os andre, der ikke må skrive kritiske læserbreve?