Drab

Nødvendigt at skrue bissen på

VISITATION Når sprutten går ind, går forstanden ud, hedder et mundheld. Julefrokosterne ¿truer¿, og politiet i Aalborg opretter derfor i hele december og et par dage ind i 2008 en visitationszone i Aalborg midtby i kvarteret omkring Jomfru Ane Gade. Her kan politiet visitere alle i jagten på knive og andre våben, der kan få de formentlig uundgåelige værtshusslagsmål til at ende i blod og død. Visitationszonen blev senest oprettet efter knivdrabet 7. april - et drab, der i sig selv er en tragisk understregning, at politiet er nødt til at gribe til sådanne midler. Det kan kun hilses med tilfredshed, at bissen bliver skruet på, for nok er det særdeles trist, at det er nødvendigt, men det er det desværre, fordi det ikke altid kun er ¿gode ånder¿, der slippes ud af flasken.