Overenskomster

Nødvendigt med lønmodtagerlov

I sommeren 2000 oplevede jeg følgende: Da jeg ikke var i stand til at få arbejde som teknisk assistent, tog jeg et rengøringsjob på en campingplads.

Af samme grund kunne jeg ikke længere være medlem af Teknisk Landsforbund (TL). Jeg bad om at blive forflyttet til en tværfaglig a-kasse. Jeg startede på jobbet, men da jeg fik udbetalt min første løn, manglede der løn for nogle timer. Jeg bad min arbejdsgiver om en forklaring. Det viste sig, at jeg flere gange havde arbejdet eksempelvis fire timer og seks minutter, og det rundede min arbejdsgiver så ned til fire timer. Fra andre arbejdspladser vidste jeg, at man normalt rundede op til nærmeste kvarter eller nærmeste halve time. Eftersom TL endnu ikke havde ekspederet min overflytning, henvendte jeg mig her. De sagde, at de intet kendte til rengøring, at de heller ikke anede, hvor de kunne skaffe nogle oplysninger. De tilføjede, at hvis der ikke var nogen overenskomst, så kunne arbejdsgiveren runde ligeså meget ned, som det passede ham. Senere på året havde jeg mulighed for at drøfte problemstillingen med en ansat hos KAD. Hun sagde, at mange unge mennesker jo gerne ville tjene nogle penge på et sommerferiejob, og så måtte de jo acceptere, hvis de blev snydt lidt i løn, eller måtte spise deres medbragte mad sammen med campinggæsterne, eller stående under et halvtag, hvis det regnede. De eneste personalefaciliteter var nemlig et bord i det fri. Det er ikke mit indtryk, at fagforeningerne er interesserede i at kæmpe for overenskomster på campingpladser eller andre mindre virksomheder. Derfor er det nødvendigt med en lønmodtagerlov omhandlende helt basale rettigheder. P.S.: Det er naturligvis også vigtigt, at der kommer en lov om, at arbejdsledige skal orienteres om alle deres rettigheder. Det gør man nemlig ikke i Krifa.