Aalborg

Nøgen mand i butikken

Personale og kunder hos Super Spar i Hune så søndag ved 19-tiden en nøgen mand i butikken. Opdateret kl. 14.05.

- Kunder kom ind i butikken og fortalte, at en nøgen mand rendte rundt ude på parkeringspladsen. Jeg var på det tidspunkt i i flaskerummet, men hørte samtalen. Da jeg kom ud fra rummet, så jeg en bar bagdel forsvinde ind i butikken, fortæller indehaver Per Saksager. - Jeg tog manden i armen, og spurgte, hvad han skulle. Han svarede ikke, så jeg fortsatte: Du skal ud - og det skal være nu. Ude af butikken gik den 23-årige mand fra Aalborg direkte hen til en parkeret bil med to personer i. Den kørte bort. Senere vente bilen tilbage til parkeringspladsen, og den 23-årige gik igen ind i butikken. Direkte hen til et blomsterstativ, som han væltede foruden et stativ med strandlegetøj. Herefter forlod han butikken, men tog fra en kasse med meloner, der stod på et bord. - Jeg løb efter ham. Han havde kurs mod bilen, der var parkeret et stykke fra forretningen. Han smed kassen med meloner fra sig. Så kunne jeg ikke følge med han. En anden bil med unge mennesker havde observeret det skete og kørte ind til vejsiden. Her steg de ud og pågreb den flygtende mand. Herefter blev han ført tilbage til butikken.