Nøgen sandhed om biblioteket...
Nu kan man få den nøgne sandhed om Hjørring Bibliotek.

Hjørring Bibliotek som pin-up. Dette billede optræder i kalenderen fra Ungarn. Foto: Hjørring Bibliotekerne
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Biblioteket i Metropol giver den nemlig som pin-up i en kalender fra Prosepro - en boghandel i Ungarn med speciale i import af udenlandske bøger. Prosepro kontaktede i august sidste år biblioteket, fordi man gerne ville bruge et billede af biblioteket i Hjørring i en kalender, der skal vise de mest moderne biblioteker på kloden, og i deres research-proces var de faldet over netop Hjørring Bibliotek. - Ofte er det letpåklædte kvinder, der bruges til en pin-up kalender, som kan hænges op på værksteder og andre steder. Men ideen med biblioteker var fin for os, så vi sendte nogle billeder af sted, siger bibliotekschef Benthe Hansen. Nu er kalenderen "Modern Könyvtarak 2012" blev sendt til Hjørring Bibliotek, og biblioteket er kommet i fint selskab med biblioteker fra eksempelvis Japan, U.S.A. og Egypten. Med udgivelsen af kalenderen presser der sig måske et spørgsmål på: Skal det karakteristiske bånd, der løber rundt på hele pin-up biblioteket i Hjørring, nu omdøbes til den røde G-streng ...? En påklædning, der i øvrigt ikke er helt ved siden af, da biblioteket netop optræder med billede i juli måned i kalenderen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.