Sæby

Nøglekamp for Sæby-Basket

Så er det nu de endelige placeringer grundlægges

Sæby åbner året 2010 med at tage imod Horsens, som nordjyderne vandt over i det første opgør i en tæt kamp, hvor Sæby havde ført hele kampen igennem, men nær havde sat sejren til i slutminutterne, så der er lagt op til en spændende kamp. Inden kampen ligger Sæby nr. tre i rækken, kun overgået af Åbyhøj og Skovbakken fra Århus, og målsætningen er at være blandt top tre ved sæsonafslutning. Derfor skal kampen i dag vindes, for Horsens er et af de hold der banker på for at blande sig i toppen.