Fodbold

Nøglesejr til Hobro IK

Svenne Poulsen og Nicolai Christensen scorede målene t i 1. divisions forårspremiere mod Skive på Hobro Stadion.

Svenne Poulsen - her fanget i en Skive-sandwich - håber at drille Randers søndag eftermiddag. Foto: Michael Koch
Svenne Poulsen - her fanget i en Skive-sandwich - håber at drille Randers søndag eftermiddag. Foto: Michael Koch

Hobro IK fik den bedst tænkelige start på forårets overlevelseskamp i 1. division i fodbold med en 2-0 sejr over Skive, der også kæmper for at klare frisag. Åbningmålet blev lidt ufrivilligt sat ind af midtbaneveteranen Svenne Poulsen i det 51. minut, da hans ellers ufarlige frisparksindlæg på forunderligvis blev tabt ind over stregen af Skive-keeper Jonas Baden Jensen. Kampen var tæt, og Skive pressede på til slut. Jesper Rask måtte strække sig til det yderste for at redde Hobro efter et hjørnespark. I stedet slog indkiftede Nicolai Christensen sejren fast til 2-0 på en kontra i overtiden. I første halvleg var der til gengæld tale om en åben slagudveksling, hvor begge mandskaber havde store chancer. Skive brændte en friløber og fik et skud reddet omkring stregen, og det sidste prøvede Hobros Frederik Hammershøj også, ligesom Hobro-spilleren headede forbi på et indlæg tæt under mål.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden