Nøjes ikke med tredjepladsen

Optimismen bobler hos Aalborg Håndbold før Flensburg-møde

Aalborg Håndbolds stregspiller Jacob Bagersted tror på en fed kamp mellem Aalborg og Flensburg foran 4500 tilskuere i Gigantium. Foto: Lars Pauli

Aalborg Håndbolds stregspiller Jacob Bagersted tror på en fed kamp mellem Aalborg og Flensburg foran 4500 tilskuere i Gigantium. Foto: Lars Pauli

AALBORG:Aalborg Håndbold ligner et hold, der bliver svære at vippe af tredjepladsen i Champions League gruppe gruppe D, så nu går de efter andenpladsen.

- Jeg synes altid, man skal stille høje krav til sig selv, og det gør vi også på holdet. Vi har gjort det rigtig godt i Champions League, og med lidt held havde vi måske også snuppet et enkelt point mod Hamburg på hjemmebane. Så nu håber vi, at vi kan tage point mod et af de helt store hold i Europa, og det ser vi meget frem til, siger Aalborg Håndbolds Jacob Bagersted forud for opgøret mod SG Flensburg-Handewitt i Gigantium søndag eftermiddag.

Tror på sejren

Hvis Aalborg allerede søndag skal tage andenpladsen fra deres tyske gæster, så kræver det en sejr og to point.

- Vi har en god mavefornemmelse. Vi ved godt, at det bliver en svær kamp, men jeg vil mene, at der bestemt er en rigtig god chance for at vinde den kamp, hvis vi selvfølgelig spiller på 100 procent. Så det håber og tror jeg på, at vi kan, siger Jacob Bagersted.

De fire bedste hold i hver gruppe går videre til ottendedelsfinalen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.