Nørager fik uafgjort i Nibe

} FODBOLD: Det var med blandede følelser, Nørager/Rørbæk IF trak sig tilbage fra opgøret ude mod topholdet Nibe B. Opgøret endte uafgjort 2-2. Det var Jan Holmberg, som bragte Nørager/Rørbæk foran 1-0 på et straffespark. Blot seks minutter senere udlignede Nibe og først et kvarter inde i anden halvleg faldt den næste scoring. Det var også Jan Holmberg, som scorede. Trods en spiller i overtal måtte gæsterne igen se Nibe udligne. Men kort før udligningen var Rene Nielsen alene igennem, og lige efter kunne Jan Myrup have scoret til 3-2. Men 2-2 blev det.