Nørager

Nørager klar til valg af nord- eller vestløsning

NØRAGER:I dag afgør borgerne i Nørager Kommune, om kommunen skal være en del af enten Rebild Kommune eller en Vesthimmerlands om godt halvandet år. 11 af de 13 medlemmer af kommunalbestyrelsen går ind for en nordløsning med Støvring og Skørping Kommune, men efter besøg af tidligere indenrigsminister og opmand Thorkild Simonsen er afgørelsen efter diktat nu blevet overladt til borgerne ved stemmeurnerne på syv valgsteder.